Klub….

Loading

Jeg ved jo ikke hvad der sker i jeres klub, i jeres hal, i jeres forening. Lige nu. Lørdag aften. Men her fester vi. På tværs af alder, niveau, køn, økonomisk status, kulturel tilhørssted, smag, behag, farve….  

I vores klub, i min klub vandt vi begge hjemmekampe. Er det vigtigt i fortællingen? Er det derfor vi fester? Næh. Hjælper det? Klart! Ville vi have festet og spist os gennem en klassisk julemenu, holdt adskillige taler om dagens kampe og gennemført en quiz alligevel? Ja da!

Et eller andet sted, bag festen, bag maden, bag musikken, bag alkokolen, bag den løsslupne stemning hersker det lettere udefinerbare begreb “foreningstanken”. I aften er den nye i klubben Seb. Han oplever hvad en klub kan betyde. Hvad en klub også indebærer. Hvad en klub er. Måske tænker han – de er da godt nok tossede! Ja. Det er vi.

Vi indbyder ham i fællesskabet. I vores verden inkluderer det fest og alkohol. Som han bare observerer. Vi synger, vi danser, vi slipper kontrollen. Hverdagen er lige derude, på den anden side af indgangsdøren. Herinde har vi vores egen lille verden. Klubverden. I andre klubber findes der andre versioner af verden. Vi har vores udgave. Vores traditioner. Vores begreber…..”hu” og “hæderligt”. I har jeres.

Her forenes forskellige verdener i én! Det er det geniale ved en klub. Her er vi pludselig ens. I samklang. Udenfor klubben ville jeg ikke have mødt de samme mennesker. Men her har vi noget til fælles, udover dagens sejre. Vi har vores sport til fælles. Og dermed er en hel masse forskelligheder betydningsløse. 



Er mine ord slørede?

Ja da. Det har været en lang dag. Jeg har været her siden kl 12.20. Klokken er nu 23.10. En lang dag. Ovenpå døgnvagt. I omklædningsrummet fik jeg en snak med Jacob fra Stubbekøbing. Forza mand. Og Kim. Om badminton. Om rejser. Om dagens kampe. Om livet.

Vi sad i relativ stilhed og snakkede. I hel eller delvis nøgenhed. Som man nu gør i ligeværdighed. Ens. Afklædte hverdagens symboler. Hverdagens statusmarkører. I nøgenhed er vi ens. Der er det geniale ved nøgenhed.


Vi❤️Badminton. 

Læs også

Ny verdensrangliste • Turneringskalender

Gemke hænger lige over den magiske grænse på de 32 spillere, der automatisk har direkte …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.