Mit badmintonevangelium

Mine tanker om forældrerollen, frivilligheden, væremåden og involvering……

Se dem som mine helt subjektive erfaringer og holdninger fra et langt liv i badmintonuniverset. Kom gerne med kommentarer, tilføjelser, kritik etc. Der findes ikke ÉN sandhed. 

•Hils, sig goddag, få øjenkontakt, tryk hænder. Smalltalk (bare lidt). Det er kittet, der skaber og vedligeholder fællesskabet. 

•Bidrag til den gode stemning i hallen. Alt kan “bruges”. Tag fx kaffe med. Hjælp med at sætte nettene op. Vær med til at samle bolde ind efter træning. 

•Spørg åbent og nysgerrigt, hvis der er noget, du ikke forstår. Badmintonverden kan være lukket og indforstået. 

•Alle begår fejl. Ingen er perfekt. Kritiser med måde og omtanke. Ikke foran børnene. Gerne med et smil. Tænk: “Hvad kan jeg selv gøre?!”

•De fleste ansvarlige i hallen er frivillige og ulønnede. De er der med hjertet. 

•Tal med dit barn om opførsel og vigtigheden af at lytte og gøre, som der bliver sagt. 

•Spil gerne med dit barn, inden eller efter træningen. 

•Motiver barnet til at komme i hallen, også eller især når der ikke er træning med træner. Motiver barnet til at lege og spille på egen hånd med vennerne. 

•Pak og bær ikke dit barns taske eller fyld drikkedunken op. Lad barnet selv gøre det. Hjælp til selvhjælp. 

•Kom gerne ind i hallen af og til, i stedet for bare at sætte barnet af ved haldøren. Eller bedre, motiver barnet til at cykle til hallen. Mere hjælp til selvhjælp.

•Inde i hallen: Kig. Betragt. Observer. Tal med de andre voksne, og så lidt som muligt med barnet. Det sidste er trænerens opgave under træningen. I kan tale sammen bagefter.

•Motiver barnet til at bade med de andre efter træning. Den “tredje halvleg”, tiden i omklædningsrummet, er uvurderlig. Gå sammen med de andre forældre om at understøtte dette.

 •Udstyr er nødvendig, men ikke afgørende. Man bliver ikke bedre med en dyr taske, navn på ryggen eller kompressionsstrømper (deres effekt er nærmest lig nul, ifølge videnskaben, og allerhøjst kortsigtet placebo-agtig). 

•Tilbyd din hjælp. Der er masser af små, begrænsede opgaver og engangsting (og rigeligt med store og langvarige opgaver). Enhver hjælp er en gave! Alle kan, og skal helst bidrage med det, de nu kan. Tag ansvar.

•Badminton er anderledes end fx fodbold og håndbold. Der kræves mere af forældrene. Mere selvorganisering. Mere involvering. Især hvis barnet øger sin deltagelse. Og så kan badminton blive dyrere. 

•Deltag og spil gerne selv, på et “voksen-fjer-hold” i klubben og få et bedre indblik i sporten. Udover selvfølgelig med dit barn. Det er sjovt og super sundt. Også voksne har brug for voksentid og fællesskab. Bliv medlem.

•Badminton er unik. Begge køn træner og spiller sammen. Unge og ældre træner og spiller sammen. OG på en badmintonbane må du enten klare dig selv i en single – du kan ikke gemme dig eller spille bolden videre til en holdkammerat som i fodbold, eller sammen med din doublemakker (som kan være det andet køn) vinde eller tabe!

Vi ❤️Badminton!

Per Damkjær Juhl