Carolina Marin er en af de spillere, der er kendt for at vise store følelser på banen. Foto: Annette Vollertzen

Nyudnævnt dansk international forbundsdommer: Spillerne skal have lov til at vise følelser

Loading

Danmark har for nyligt fået en ny international forbundsdommer. Lærke Olsen blev således udnævnt den 26. august, hvorfor hun nu blandt andet kan dømme ved store turneringer såsom Denmark Open. Her beretter hun om blandt andet om, hvad der driver hende og hvad hendes holdning til at vise følelser på banen er. 

Der er to aspekter, der virkelig har betydning for Olsens drivkraft i dommerfaget:

– Jeg kommer selv fra badminton-verdenen og har spillet siden jeg var 4 år. Jeg spiller stadig 3. division, hvilket giver en god ballast til at forstå spillernes frustrationer. Det er fedt, at mange af de nye dommere, der kommer frem netop har spillet badminton. Vi har desuden de bedste dommere i verden i Danmark, hvorfor det er spændende at høre mine kollegers historier fra badmintonverdenen.

En af de vigtigste ting at kunne som dommer er ifølge Olsen, at:

– Spillerne skal ikke kunne se, at jeg er nervøs, hvilket jeg bestemt har været i visse situationer, når det har spidset til. Det er dog også disse tætte kampe, der er de fedeste kampe at dømme, og hvor det virkelig giver et adrenalinkick. Jeg havde fx en spændende kamp i torsdags, hvor spillere og trænere måske ikke var helt tilfredse efter kampen. Det skal man lære at tackle.

Det, at Olsen også spiller selv og har været dommer mange steder, gør, at hun kender mange spillere. Det kan være en udfordring:

– Det handler nemlig om at finde en balance som dommer. Man skal ikke være magthaver, men i stedet gerne være så usynlig som muligt. Så giver det et godt flow og en god stemning. Man skal derudover bare acceptere, at det går så hurtigt af og til og at man nogle gange derfor ikke det samme som spillerne, men så er det altså os, som bestemmer. Dette er fedt, men det kan også skabe nogle ophedede situationer.

– Der skal være plads til følelser

Det er ofte blevet diskuteret i badminton-verdenen, om regelsættet holder spillerne lidt tilbage fra at vise følelser, der giver dem mere kant og kan være med til at gøre dem endnu mere interessante for fans, sponsorer mm. Olsen har denne holdning til området:

– Carolina Marin har jeg nu mødt som person og backstage nogle gange, og jeg synes, det er fedt, at hun viser, at hun går så meget op i det. Så længe man som spiller ikke hoverer og virker truende, skal man have lov til at vise følelser. Det med at hovere og virke truende er nemlig ikke et godt forbillede for børn. Netop turneringer med børn har jeg af og til været ude og dømme og det er noget af det sjoveste. Her skal man dog nogle gange rette lidt på dem. De skal dermed ikke opføre sig på en overdreven måde ved fx at smide med ketchere og være flabede over for dommere og modstander.

Så er der jo også kommet den nye serveregel, som Olsen ikke umiddelbart synes virker som en god ide:

– Jeg har ikke prøvet at dømme, hvor den nye serveregel er trådt i kraft. Det er selvom, den jo egentlig på papiret er blevet indført i mange rækker herhjemme. Men jeg gad godt prøve at skulle bruge den i 3. division, hvor jeg spiller. Her er der ingen dommere, og det ville derfor være helt umuligt at dømme, hvornår en serv var for høj. I og med at jeg ikke har dømt med reglen, har jeg dog ikke den store holdning til denne, men ud fra det jeg har kunne se i TV synes jeg ikke, den virker særlig holdbar.

Lærke Olsen skal i det nye år ud og dømme flere europæiske turneringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.