Per Damkjær Juhl: Om VBK og Badmintonligaen

Tid til at smide de smertestillende igen. Det var sidste kamprunde i grundspillet og første trin i afgørelsens tid for Vordingborg Badminton Klubs to seniorhold.

VBK2 i serie 1 vandt 7-6 mod Solrød6 på udebane. Syv, altså 7, rene herrekampe grundlagde sejren. Holdkampen vil ikke gå over i historien på nogen parametre overhovedet. Men. En sejr er en sejr. Og samværet, snakken og den fælles nøgenhed i omklædningsrummet var (og er) så livsbekræftende. Jonas Kaare Nielsen, ny, ung, tiltrængt spiller i klubben, debuterede med to sejre og fik fidusen. Den unge mand er ubesejret i VBK regi. HU. HU. HU.

VBK1 var også på udebane og mødte danmarksseriepuljens absolutte tophold, Holbæk2, der endte grundspillet med 7 sejre ud af 7 mulige og en kampscore på 82-9. VBK1 bidrog til Holbæks flotte score med et nederlag på 13-0.

Jeg lagde først med et døgns forsinkelse de individuelle resultater fra den kamp på VBKs Facebook, fordi jeg ikke ønskede at træde i såret.

Men efter at have kigget nærmere på resultaterne (med lidt mere klarhed i hovedet/mindre alkohol) synes jeg, at VBK1 godt kan være indsatsen bekendt. Der var mange lige kampe. Nogle kunne med lidt medvind være vundet. Det ser ud til at der blev kæmpet.

VBKGenerelt har VBK en fantastisk, tæt på uindtagelige hjemmebane i Vordingborghallen, men også store problemer med at få point på udebane. VBKs Danmarksseriehold slutter grundspillet som 2’er i nedrykningsspillet og tager 4 point med over. Sidste sæson sluttede holdet som 4’er/sidst, fik 0 point med over og klarede alligevel at undgå nedrykning.

Men det betyder ikke, at vi kan slappe af og tænke “det går nok”. Slet ikke. Der skal fortsat vindes holdkampe for at undgå nedrykning, bevare status som områdets eneste danmarksseriehold og være et attraktivt sted at spille – for unge og ældre.

Badmintonligaen
Apropos holdkampe. Jacob Oehlenschlæger, headcoach m.v. i Greve, viste storsind og inviterede alle fra Team Storstrøm til Badmintonliga i Greve mandag den 9. januar, hvor Greve mødte Ikast.

Med ægte varme og dansk ironi glædede han sig over, at en “krigsveteran” i badmintonforstand (undertegnede, hvis læseren er i tvivl) valgte at tage turen til Greve og få sin “Ligadebut”. Tidligere i denne sæson kom jeg til at fortælle, at jeg endnu aldrig havde set en Badmintonligakamp live.

Således endte vi ca. 20-30 unge og noget ældre spillere og nogle forældre på “The West Wing” i Greve hallen og så to timers udmærket badminton. Der var ikke så mange tv-stjerner blandt spillerne, men det betød ikke så meget.

Det er vigtigere, at de to modstandere på banen er jævnbyrdige og kan levere en spændende match. Dem var der især to af – damesinglen, der spillede en lang og sej kamp på en times tid, og anden herresingle mellem finnen fra Greve og inderen fra Ikast. De bød på et godt show med aggressivitet og god attitude.

Generelt var Greves setup i hallen ganske flot og professionelt. Spisning for alle i hallen forud for kampen. Overrækkelse af belønning kort før kampstart til de unge fra klubben, der weekenden forud havde præsteret flotte stævneresultater. Sponsortribune. To grønne baner. Elektroniske scoretavler. God plads i hallen og alligevel sad vi tilskuere tæt på. God stemning.

Jeg tillader mig lidt refleksion over Badmintonligaen generelt, på et noget tyndt erfaringsgrundlag, jeg ved det. Men læs nu bare videre.

Der er noget i hele ligakonceptet, der ikke virker. Synes jeg. Uspændende, individuelle kampe pga. stort niveauforskel mellem de to modstandere. Relativt ukendte udlændinge spiller mod relativt ukendte danskere. Ukendte i den brede offentlighed, men også langt ind i danske badmintonverden.

Mange ligakampe spredt ud over en lang sæson, og samtidig afviklet i klumper mellem store stævner/turneringer, på hverdage. Uden at de allerstørste hjemlige stjerner deltager, men samtidig spiller i en stor holdturnering i Indien. Eksisterende klubber spiller mod klubber, der nærmest kun består af købte spillere, og som ikke har en klub i ryggen.

Hvad er løsningen og måden hvorpå, Badmintonligaholdturneringen når bredere ud og får bedre fat i et publikum? Er det muligt? Eller er badminton for nørdet?

Er løsningen flere kampe afviklet samtidig i samme hal – 3-4 runder/weekender i løbet af en sæson, hvor flere hold mødes på skift på en klubs hjemmebane og spiller flere holdkampe? Mens den almindelige holdturnering også holder pause, således at vi normale unge og ældre spillere kunne deltage som tilskuere?

Er det flere eller færre kampe i den enkelte holdkampe? Et andet og mere intensivt og korterevarende score-/pointsystem som muliggjorde flere holdkampe på samme dag? Et score-/sætsystem med kortere og flere sæt?

Holdleder Gavnholt fra Ikast fortalte mig under holdkampen, at der måske barsles med store ændringer i opbygning og afvikling fra 2018. TV2 Sport har vist fået rettighederne. Det bliver spændende at følge.

Om 14 dage spilles den første runde i slutspillet i den “almindelige” holdturnering, der er fundamentet i dansk badminton. Eller i hvert fald mit. VBK har fire træningssessioner til at optimere serven, skarpheden, formen – og mødes for at have det sjovt.

Badminton giver livsglæde.

Per Damkjær Juhl
Vordingborg Badminton Klub

Læs også

Per Damkjær Juhl: Ud af gentagelserne kommer variationen

”Vi ved også, eller burde vide det, at var det ikke for utallige menneskers indsats, …