Ved DR Sportens gallashow 2015 er Peter Gade afslutningsvis blevet optaget i Hall of Fame.
Peter Gade var del af verdenseliten i 17 år, og blev i 1998 valgt til årets badmintonspiller i verden. Han lå 62 uger på verdensranglistens 1.-plads, og han har vundet masser af internationale turneringer på højeste niveau, herunder All England.
Peter Gade vandt VM-sølv i 2001 og EM hele fem gange. Han vandt VM-bronze hele fire gange. At det ikke blev til endnu flere triumfer for Peter Gade skyldes især fænomenerne Lin Dan og Lee Chong Wei, som han karrieren igennem adskillige gange kæmpede mod forgæves.
I en alder af 34 år i 2011, førte Gade 15-14 i tredje sæt over Lin Dan i VM-semifinalen i London, men kineseren var igen for stærk, og han måtte nøjes med endnu en bronzemedalje.
Peter Gade kommer nu i selskab med Erland Kops, Morten Frost, Poul Erik Høyer, Lene Køppen og Camilla Martin. Ganske godt klaret af vores sportsgren. Se hele listen med medlemmerne af Hall of Fame.
Den 39-årige tidligere badmintonspiller får store roser med på vejen fra Team Danmarks direktør, Lone Hansen.
– At holde sig i verdenstoppen i 15 år og vinde fem VM-medaljer har ingen dansk badmintonspiller tidligere formået. Ud over hans imponerende resultater er det også værd at fremhæve hans betydning for træningskulturen blandt Danmarks bedste herresingler.
– Peter Gade stillede som aktiv store krav til sig selv og sine omgivelser og var konstant fokuseret på at udvikle sig og levere kvalitet i alt, hvad han foretog sig.
– Den tilgang til elitesport giver resultater, og den har sat barren for den daglige træning blandt de bedste danske badmintonspillere, siger Lone Hansen i en pressemeddelelse.
Adspurgt nævnte Gade, at hans største præstation er det bidrag, han har givet til badmintonsporten og dens udvikling. Blandt de største oplevelser pegede den nye Hall of Famer på All England, kulisserne i Malaysia og Indonesien med 15.000 tilskuere og Thomas Cup-finalerne.
Symbolet på Hall Of Fame-optagelsen er den buste, han fik overrakt af Lars Christiansen og Poul Erik Høyer lørdag aften på scenen i Herning, og den skal nu til Brøndby og Idrættens Hus og stå sammen med 30 andre danske koryfæer, der siden 1992 er blevet optaget.
– I’m really proud and honoured about entering the “Hall Of Fame” of Danish sports. Being part of this list of great personalities and athletes, some of them being an idol for myself growing up as a kid, is very special.
– Being a national coach of France now, you tend to look at things in a different perspective and really appreciate the badminton culture in Denmark, because it is a very special thing – and the main reason for me entering the “Hall Of Fame” today.
– I was formed and inspired by coaches, players and other volunteers from a lot of different clubs and societies in Denmark, all had an impact on my badminton life and life in general. That is special and I’m grateful for that, skriver Peter Gade på Facebook.
http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/badminton/beaeret-peter-gade-indlemmet-i-hall-of-fame/5899935
Julia Mortensen
ðð»ðð»ð©ð°ð
En god udsendelse. Til lykke til alle, der fik priser.