Produktionsbygning vs badmintonhal

I et hjørne af en nedlagt industrihal, hvor der tidligere blev produceret plast-produkter, bag et sort gulv-til-loft forhæng, står 5 ældre borgere og spiller badminton.

På et tyndt, mobilt, ret hårdt og ikke-affjedrende trægulv. Med omkring 7 meter til loftet og sorte gardiner foran de store vinduer.

De har lejet banen i byens DGI Huset, også kaldet Panteren, opkaldt efter den tidligere virksomhed.

For nogle år siden åbnede svømmehallen i samme kompleks, desværre kun med et 25 meter bassin. Der var ikke penge til at tænke større (og internationalt).

Sidste år blev springcenteret færdigt, som en selvstændig bygning 100 m herfra, desværre uden omklædningsrum. Muligvis af finansielle årsager. Et padel anlæg er på vej, gudskelov ifølge planerne med en hal, der ville kunne bruges til andet bla qua sin højde, herunder badminton, muligvis endda med omklædningsmuligheder. Men lad os se!

Vi er en arbejdsgruppe, der har møde nr 2 med kommunen om en uges tid omkring en mulig overtagelse af Vordingborghallen – den hal, hvor de fleste badmintonspillere holder til. Pt går snakken med kommunen om det beløb, vi håber at kunne få med ved en overtagelse for at kunne løfte hallens nuværende tilstand med et yderst tiltrængt gulv og reducering af energiforbruget – hallen er uisoleret, med ældgamle lysstofrør og et forkalket og slidt varmvandssystem.

Vi drømmer.

Skrækscenariet er – ved og efter en nedrivning for det ER kommunens plan, at vi alle på sigt får tilbudt timer her i industrihallen, eller at vores klubaktiviteter og -træninger bliver fordelt i ledige haltimer på 2-4 lokationer.

Det ville i praksis betyde opløsning af en meget gammel forening.

Vi kæmper….

…..med ryggen mod muren!

Økonomi vs foreningskultur og -overlevelse.

Økonomi vs alt det foreningslivet har at tilbyde – og som er svært at sætte i et excelskema – sammenhængskraft, klubkultur, dannelse og opdragelse, frivillighed, livskvalitet….listen er lang.

Kommunen lider økonomisk og har brug for at spare Big Time, og der er brug for hårde beslutninger. Godt jeg ikke er byrådsmedlem og “kun” er klubmenneske.

At drive Vordingborghallen koster ca 400-500.000 årligt, alene i driftsudgifter, og med ca 400 brugere, kan jeg sagtens, rationelt og logisk, forstå kommunen.

Men alt andet indeni mig råber højt.

Ofte, i de mørke stunder, tænker jeg, at gennemførelsen af en nedrivning af Den Store Hal fra 1951 kunne betyde en afslutning på min eget badmintonspil. Jeg har prøvet nogle gange at spille her i Panteren. Men her er sgu’ ik’ megen charme og gulvets hårdhed forplantede sig i hele kroppen.

Lokal politik og økonomi er blevet en del af klubbens omdrejningspunkt i de sidste år.

Samtidig fortsætter vi som klub relativ uforandret, selvom fremtiden er ret uvis.

Af og til kan det dog være svært at bevare optimismen.

I dag er en af de dage!

BB 🇩🇰❤️🙏🏻 PDJ