Pulsen på fransk badminton! Del I.


I dag torsdag den 30. januar 2020 starter de indledende kampe ved de franske mesterskaber. 

I morgen tager jeg igen tilbage til fødestedet for et af mine største eventyr. Ikke bare i badmintonuniverset, men også i mit liv. 

Tilbage til Mulhouse, Alsace, la France. 

1997
Min daværende samlever og jeg rejste dertil, med bus fra København og et skifte i Frankfurt, i det tidlige efterår 1997. Hun skulle studere et semester på universitet i Mulhouse, dengang meget præget af sin fortid omkring tung industri og minedrift. Jeg tog med for at holde hende ved selskab. Ok. Jeg var også forelsket! 

4 kufferter
To forudbestilte hotelovernatninger. Hun havde prøvet det før, i Marseille, at komme til en by uden andet end lidt bagage, og var overbevist om, at vi inden for et døgn kunne finde en møbleret lejlighed til leje. Og det gjorde vi så. Økonomisk var huslejen lige til kanten, ja faktisk over, men lejligheden var 200 meter var den centrale plads og domkirke i byen, møbleret og med to værelser. 

https://badmintonbladet.dk/eventyret-i-frankrig/
(Udgivet første gang i BadmintonBladet den 17. januar 2016 )


Jeg havde taget nogle få psykologibøger og lidt badmintonudstyr med. Det efterår skulle blive starten på 10-12 års eventyr! Efter nogle uger måtte jeg kontakte svigermor på Frederiksberg og bede hende bønfaldende om at sende mere udstyr. 

Jeg var mødt op i Red Star Mulhouse. De var lige rykket op i tredje højeste niveau. Deres President (formand) Christophe Saglio var på min alder, talte flydende tysk, var vild med Skandinavien og kemien, den mest afgørende faktor, var der bare mellem os. 

Vi rejste hjem igen dagen før jul. Flyttede derned i august 1998, mens vores kommende datter endnu kun var et meget spæd og hemmeligt foster i min samlevers mave, og flyttede tilbage til Danmark i marts 1999. Siden rejste jeg til Frankrig 3-5 gange hvert år i ca 5-6 år for at spille holdkampe for RSM. Mest i det østlige, nordlige og enkelte gange i syd, i Provence. 

Fremgang
RSM og deres førstehold fortsatte fremgangen og rykkede op, jeg rykkede ned på andetholdet, blev ældre, rejserne til holdkampe blev færre, antallet af børn med samleveren blev flere og holdkampdeltagelsen sluttede i 2010 eller 2011. I 00’erne havde jeg flere gange en gruppe unge franske badmintonspillere tilknyttet RSM i Danmark på trænings- og ferieophold. 

Jeg er også siden 2010/2011 kommet regelmæssigt, ja næsten hvert år i Mulhouse og i 2015 og 2017 på vulkanøen Reunion, i det indiske Ocean, hvortil min nære ven og tidligere President for RSM flyttede. 

Tilbage i Alsace
Nu er han med sin familie flyttet tilbage til det europæiske kontinent. Tilbage til Mulhouse. Jeg besøgte og boede hos ham i august i forbindelse med VM i Basel. Nu afholdes de franske mesterskaber i Mulhouse og RSM er medarrangør og gæstgiver. Hele den franske elite, minus Brice Leverdez, der altid går sine egne vegne, kommer. 

Jeg vil få lejlighed til at se sølvvinderen i herresingle fra de seneste ungdomsverdensmesterskaber, Christo Popov, og mixparret Thom Gicquel/Delphine Delrue, der ved Indonesia Masters 2020 tabte semifinalen 21-19/21-16 til kineserne Wang/Huang. 

Der bliver også mulighed for at hilse på lokale Arnaud Merkle, som jeg første gang spillede mod, i Vintersbøllehallen i Nyråd, udenfor Vordingborg tilbage i 2012 eller 2013. Allerede dengang kunne jeg tydeligt se flammen i hans øjne. Han var en lille splejs dengang. Det er han ikke mere! 

Og så skal jeg forhåbentlig også møde alle de gamle venner og bekendte fra damals, besøge det lokale marked lørdag morgen, hvor vi altid tager hen, Christophe Saglio og jeg og får en lille kop, meget mørk kaffe efter indkøb af grønt, kød og mejeri, have mange nære og dybe samtaler og selvfølgelig snuse til fransk badminton og få en fornemmelse af, hvor de er  og hvor langt de kan nå. 

Fransk badminton har mange talenter og har været i en medlemsmæssig fremgang på samme tid, hvor antallet af registrerede badmintonspillere i Danmark styrtdykkede og kampblødte. 

Fremtiden
Spørgsmålet er, om de formår at overføre og fortsætte udviklingen ind i voksenalderen, ind i ikke bare den europæiske elite, men ind i verdenstoppen. Det er en vanskelig transition. En overgang det lille Dronningerige er lykkedes med mange gange, men som er yderst vanskelig og kræver et godt setup, fra yderste række ude i den lille klub til den øverste træner- og mere administrative stab i Brøndby. 

Jeg håber, det vidunderlige land med det flotte sprog vil lykkes med denne proces. Europa trænger til det. 

Del II følger om kort tid???????

Per Damkjær Juhl

Læs også

Glæden ved leg og bevægelse

Hver tirsdag formiddag kommer børnehavebørnene gående til Den Store Hal fra 1951, Vordingborghallen for at …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.