Dansk mixeddouble klar til første Superseries-finale

Det nye danske mixeddouble-par Christinna Pedersen og Mathias Christiansen er klar til finalen ved Premier Superseries-turneringen China Open.

Den nyligt sammensatte konstallation Christinna Pedersen og Mathias Christiansen fortsatte lørdag de flotte takter i Kina, da verdes nummer syv Huang Dongping og Wang Yilyu blev besejret i semifinalen ved China Open.

Det danske par missede ellers et par gode muligheder for at lukke ballet i andet sæt, da de ved stillingen 20-19 og 21-20 havde to matchbolde, efter at have vundet første sæt. Begge disse muligheder blev forspildt, og i stedet endte det kinesiske par med at spille sig frem til sætbolde.

Koldblodig dansk afslutning
Christinna Pedersen og Mathias Christiansen reddede heldigvis kinesernes ene sætbold, og i stedet tilspillede de sig en tredje matchbold. Her viste danskerne sig mest kølige, og kunne med et afsluttende tap fra Christinna Pedersen sikre sig en finaleplads med cifrene 21-16 24-22.

Dermed er de klar til finalen søndag, hvor et nyt kinesisk par venter, nemlig Zheng Siwei og Huang Yaqiong, der er blandt verdens allerbedste henholdvis herredouble- og damedoublespillere.

Senere i dag møder herredoublen Carsten Mogensen og Mathias Boe indoneserne Mohammad Ahsan og Rian Agung Saputro, mens Viktor Axelsen i herresingle-semifinalen skal op imod Ng Ka Long Angus.

Resultater China Open

Læs også

Hvordan kommer jeg af med indestængte damp?

Nu er det 14 dage siden jeg sidste spillede badminton (mere præcis den 11. marts) …

3 Kommentarer

  1. Så sejt Christina og Mathias 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
    Det må udløse en krøllebølle is💪🏻

  2. Supergodt gået. Held og lykke i finalen

  3. Det er helt vildt flot🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.