Foto @ VEB

VEB-træner glad for at skulle møde Værløse i DM-kvartfinale

Loading

Det siger VEB-træner Morten Olsen i en kommentar til, at VEB skal møde Værløse i DM-kvartfinalerne – henholdsvis i Frederikshavn tirsdag 9. februar og i Værløse fredag 12. februar.

Efter at Skovshoved i går valgte Højbjerg, var det i dag Værløses tur til at sætte navn på sin modstander. Sjællænderne kunne vælge mellem VEB, Greve og Odense, og Værløse valgte altså at rejse den lange vej til Frederikshavn.

– Det valg er vi tilfredse med. I forhold til Skovshoved og Skælskør/Slagelse vurderer vi, at vi har større chancer mod Værløse, selv om vi udmærket er klar over, at vi tabte 1-5 til dem i grundspillet og risikerer at gøre det igen, for Værløse har været stærke og stabile i denne sæson, udtaler Morten Olsen.

Netop hjemmekampen mod Værløse i slutningen af november var sæsonens store antiklimaks. For første gang i fem år spillede VEB en hjemmekamp i Skagen. Hallen var fyldt med forventningsfulde tilskuere, men spillerne svigtede. 0-5 stod der på tavlen, inden en syg Ville Lång reducerede til slutresultatet 1-5.

– Vi havde en kollektiv offday, men siden den kamp er det kun gået fremad. Især er det positivt, at vi afsluttede grundspillet med to sejre. Rammer vi dagen, har vi afgjort en chance mod Værløse, vurderer Morten Olsen.

Han minder også om, at VEB i hjemmekampen mod Værløse stillede op uden Zvonimir Durkinjak.

– Og “Jack” er vores bedste spiller, mener Morten Olsen.

Værløse har i de seneste seks sæsoner været en hård nød at knække for VEB. De to hold har mødt hinanden syv gange, og statistikken viser seks sejre til Værløse og kun én til VEB – det var 7. februar 2012, hvor VEB sejrede i Golden Set i Værløse.

Kilde: Vendsyssel Elite Badminton

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …