VM i Basel. Dag V og VI

I dag har jeg købt en returbillet i Mulhouse hos en rigtig person i et billetsalg. Dem findes der ikke mange af i Danmark efterhånden. Han talte ovenikøbet engelsk, efter at jeg havde kastet mig ud i mit håbløst begrænsede fransk. Merci #2.

Toget til Basel er af ældre årgang, pænt og vedligeholdt indvendig med blåt velour på sæderne, og har de små kupeer med plads til 8 personer, hvilket også var tilfældet i Danmark tilbage i 80’erne og muligvis også 90’erne. Det kaster mig hovedkulds tilbage i følelsernes domæne, i minderne, til de utallige holdkamprejser, vi i Kolding Badminton Klub foretog med toget, i netop den slags kupeer. Dengang vi rejste langvejs i Danmarksserien, på tværs af både Storebælt, med færge, og få gange også Østersøen til Bornholm. Spillede kort på udturen. Festede og drak på hjemturen. Det var tider. Dengang en holdkamp tog minimum en hel dag, alt inklusiv.

Den ældre, nobelt udseende monsieur i blå skjorte, khaki bukser og sorte blanke sko overfor mig læser Balsac. Så er niveauet sat for dagen.

Ankommer til St Jacobshalle tidlig eftermiddag til en fyldt hal med super stemning. Når at se sidste sæt i herresingle mellem Momota og Praneeth. Ikke megen spænding, hvilket de to tidligere kampe heller ikke havde, hvis det er tilladt tolke ud fra de klare sejre.

Safri Duo er delvis optaktsmusik til den fjerde kamp, damesingle mellem Intanon og Okuhara.  En klassiker. Både musik og duel. Inden kampen flyver et stort, hvidt øjeæble rundt, drone, med kamera og projekterer levende billeder af publikum på storskærmen. Hallen er ret flot. Den røde løber fra bag tæppet og de 50 meter hen til banen er belyst, så det giver en dramatisk effekt. Men vi kan gøre det bedre i 2020 i Aarhus!

Efter 83 minutters opslidende spil spørger jeg i presserummmet en japansk journalist, hvad der ligger i Okuharas buk på sidelinien før, under og efter kampen. Han fortæller, at hun var skadet i en periode og nu

gør det som en taknemmelighedshilsen til sporten. Altså ikke noget med religion eller kejser.

Under denne kamp fortæller en i Basel bosiddende frivillig, at der var tale om, at St Jacobshalle skulle omdøbes til Roger Federer, men at det blev afvist, idet han jo stadig lever. Han kunne jo endnu nå at lave skandale. Hvilket dog er svært at forestille sig. Men det er set før. Også i tennisverdenen. Boris Becker. Nå, men efter nederlaget ved Wimbledon tog hr Federer på autocamp-rundrejse i sit hjemland Schweiz og foretog vandreture undervejs, hvor han ikke helt kunne slippe nederlaget, har han udtalt.

Cathrine Rosengren taber i semifinalen til Qiuxia Yang, Kina i 3 sæt 15-21 / 21-17 / 12-21 i katagorien SU5 (Standing Upper) En modstander, som vores europamester endnu aldrig har besejret. Men faktisk er der kun to spillere i verden, som Cathrine mangler at vinde over – Yang og Ayako Suzuki fra Japan. Semifinalen forløber stort set som en kopi af Mia Blichfeldts kamp i går, også i tredje sæt.

En rettelse af gårsdagens indlæg vedr serveregler indenfor para. Her gælder de gamle regler stadig. Tak til Klavs Andreassen for info.

Spisetid/-pause ved 17 tiden. For at være helt klar til danskernes vigtigste kamp. Süss-Sauer i dag. Morten Frost går forbi. Klar til AA-semi!

Kl 18.05. Safri Duo ligger ud. Igen. Salen er pænt besat. Banen er i den ene ende af hallen. Kunne med fordel have været midt hallen, publikumsmæssigt. For seerne bag skærmen er det uvæsentligt. AA kommer først ind til megajubel. Under spillernes korte intro-spil varmer publikum op på den islandske facon.

(William James Principles of Psychology (1890)

6-2. Længere duel. Nu er kampen i gang. God start. 7-3. God i defensiv. 8-4. Spiller med ro. Publikum klart på danskerens side. 9-4. Kanon smash. 10-4. Smasher ud. 10-6. 10-7. Første smash rent gennem AA. 10-8. Nr 2. 10-10. 6 tabte bolde i streg. Bryder til 11-10. 12-11. Spiller meget fladt. 13-11. Feberredning i baghånd returneres på tværs. 15-12 med smash på Ws krop. Spiller meget W i dennes baghåndshjørne. Har analyse-folkene i Basel og KBH set noget? 17-12. Super smash fra forhånd langs linien. 18-13. “Lets go Anders, lets go”. 19-14. Nøj hvor virker han rolig. På 100 m og 29 rækkers afstand;). 20-15! 21-15!!!  Efter 21 minutter.

1-0. Smash. 1-1. Smash. 2-1. Smash. 2-2. Kaster sig og kommer op igen. 3-2. Super aggressiv. 3-3. Kaster sig to gange. Ååhhhhh, siger publikum. De arbejder hårdt nu. 3-4. Første føring til W. Tipping point? 4-4. Anders forsvarer sig heftigt. 5-4. W ser ud til at geare op. 6-4. For lang clear. 7-4. Fantastisk defensiv. 8-4. Smash. Mine hænder er pænt fugtige. Må tørre dem af for ikke at mobilen smutter! 9-4. Smash igen. A var lige ved at skride på en lang opsamling. Pause. W har noget med hånden. Taktisk? Rytmebrud? Sådan er professionel sport. Alle kneb gælder. Små to minutter. 10-4. W smasher ud. Tør man tro på det? 11-4. Imponerende netspil, oplæg og smash. Selv min fødte skeptiker må erkende, at det ser godt ud. Bølgen kører. 12-5. Fladt spil. 13-5. W angriber. Forgæves. Smashes ud af A. 14-5. Uhhhh, det smash går lige ud. 14-7. To ude over baglinie. 15-7. Jihaaaaa, sikke en duel af A. Bryder gudskelov hurtigt med aggressivt spil. Ingen passivitet at spore. 16-7. Når den højt på nettet. W når ikke droppet. 17-8. Igen højt og aggressivt på nettet. 17-10. To hurtige fejl. 18-10. Flot netdrop på kort serv. 19-10. Smash langt ud. 2 sølle bolde! 20-10. W gætter den rigtige side men A smasher igennem. Match bold! 21-10. Enogtyve-ti. Publikum rejser sig, da de to spillere går ud. “The next one” er i finalen. Stort. Rigtig stort. Jeg tror den sejr smitter af på samtlige danskere i dette kompleks.

Tid til en kølig fadøl. Tid til at få pulsen ned. Tid til at nyde at være en dansk badminton fan. Tid til at fyldes med national stolthed. Med ægte patriotisme. Der er som Anders Matthesen siger det, intet galt i patriotisme, at elske sit land, kippe med flaget.

“Jeg kan godt li mit land. Jeg kan godt li at være dansker. Jeg kan godt li mit flag”.

Tak til spilleren. Tak til alle, der står bag. Ja, når jeg virkelig skal op på den store klinge, tak til os alle. På en måde bidrager vi alle. Med kun 92.000 udøvere er alle nødvendige mod de kæmpe store nationer med millioner af spillere – og pengesummer.