BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Dag IV
Vinruten i det sydlige Alsace. Smukke vinlandsbyer, bakker og skråninger med umodne grønne og rødlige druer, flydende smagsprøver af Risling og Gewurztraminer, flammkuchen (tarte flambée), bjerge op og ned. Sol og 27 grader. Besøgte Turchheim, helt tilfældig. En lille overset perle. Glem Kaysersberg og Riquewihr, de kendte steder, men al for “velbesøgte”. I den sidste kørte der et “tog” rundt med turister i. Så ved man, at den lille smule rest-autencitet er under et gevaldigt pres.
Dag V
Forbi EuroAirport med kæresten, og den lejede bil. Herfra med bus til centrum og SBB station, og tram 10, og dernæst 14 til St Jacobshalle, lige til “døren” med ankomst kl 13.15. CHF 6,10 for den samlede bus/tram billet. Klar til badmintonshowet. Høj puls.
En bøn?
2 baner. Ikke fyldt (endnu måske), men mange tilskuere på de høje tribuner. 28-29 stejle rækker op i mørket. Pusarla/Sindhu mod Tai. He Bin Jao mod Okuhara, der først står et minuts tid på yderste sidelinie med ret ryg, helt stille. Ber en bøn? Til den nye kejser? Til sin træner? Til sig selv?
Japan er et fantastisk sted. Og japanerne nogle fantastiske mennesker.
Læs evt her:
http://badminton.nellemann.dk/en-rejse-ind-i-en-anden-verden-lost-in-translation/
Para
På opvarmningsbanen, bag det store tæppe, hvor der på den anden spilles kvartfinaler på 2 baner, får 2 små kvinder (fra para badminton), russere, taget et fællesfoto med den kinesiske super mixeddouble Huang/Zheng. De krammer også. Jeg kontakter russerne bagefter og heldigvis taler den ene engelsk. Præsenterer Badmintonbladet.dk og anmoder om tilladelse til at få deres foto til dagens indlæg. De smiler og er glade, og jeg lover til gengæld at sende link til indlægget. Para VM spilles i de tilstødende haller, under noget ringere forhold – ikke grønne baner fx, men alligevel et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Uliana Podpalnaya and Irina Borisova
Schweizerne
Under denne snak med para-russerne rejser Pusarla sig og vinder lidt senere overraskende og tæt 21-19 i tredje sæt. Foran mig, tilbage på den allerøverste tribunerække, helt oppe under taget, og lige foran medierne og kommentatorerne sidder 4 indere, der jubler med hele hjertet og krammer hinanden. Pusarla er tillige heftigt tiljublet af det store og ret medlevende (i europæisk standard) publikum. Scenen, altså hallen herinde og uden på gangene, er imponerende. Jeg har efterhånden spurgt og talt med mange schweizere, her i komplekset og udenfor, i byen, og alle er de så høflige, smilende, taler både fransk, engelsk og tysk, det sidste mit yndlingssprog. Ironi og god humor har de også, lidt overraskende må jeg erkende. Det hele er så ordentligt. Næsten på samme måde som i Japan, men her lidt mere…..levende, loose, afslappet. Tænk, jeg havde en noget anden forestilling. Godt at få udfordret og korrigeret i ens forhåndsopfattelser.
Overraskelsen
Imens spiller Christie mod Praneeth og det er en lige kamp. Tydelig større begejstring til indoneseren. 22-24 efter 31 opslidende minutter. Lange dueller. Christie spiller relativ henholdende uden at bruge sit frygtindgydende smash. Efter 51 minutter vinder inderen helt overraskende og bryder let sammen. Salen elsker det. VM er stort. På banen. Udenfor banen. Det er ganske enkelt fantastisk at være her. At være en del af. Igen en førstegangsoplevelse. En blivende oplevelse. Dem har der været mange af i de sidste par år. Men det er en helt anden – og meget lang historie.
Sult
Tid til mad. Kl 15.40. Hr Laugesen prikker mig på skulderen og henviser mig til den rigtig kø. Thai mad. Bag mig hører jeg tysk. Så jeg tiltaler dem selvfølgelig. Ich liebe diese Sprache! De to mænd kommer fra Stuttgart området. 250 km herfra. De er her i dag og i morgen og har en hotelovernatning. Ved bordene, i denne ende af udenomsarealet, uden for spillehallen, på gangen, er der heftig snak og en megen baggrundsstøj. Der er høj aktivitet. Mad, cola, øl, vin, sørgeme også live lokal musik, gæt – noget polka agtig, en gulvbas og to harmonikaspillere, samt diverse stande med salg. Senere spiller fire mænd på 3 meter lange træhorn. Ved bordet snakker jeg med to mænd, 28 og 41 år, begge aktive spillere, mens jeg spiser min Tom Kha Gai og snupper et glas Chardonnay – er trods alt på ferie og inspireret af området. Der er forøvrigt pant på service. 2 CHF pr tallerken. Ca 17-18 kr. Godt tænkt. Oprydning foregår pr selvservice. Den må de tage op i Aarhus i 2020.
De har kørt 450 km fra mellem Frankfurt og Köln. Igen to dage med overnatning. De spørger: “hvad er der galt med dansk badminton?” Den svider lidt. Ellers er de høflige!
Vild damedouble
….mellem Matsutomo/Takahashi – Du/Li. De begyndte for laaaaaang tid siden. Og spiller stadig. 10-11 i tredje efter 96 minutter! I mellemtiden har jeg både spist, drukket, talt tysk, glemt min taske ved bordet (med pas), og fået kaffe og småkager, desværre ikke Danisas gode, i presserummet. Ved 21-21 blev spillet stoppet af dommer og her i presserummet anede ingen hvorfor. 23-25 efter 125 minutter efter hvad der lignede kæmpe kramper hos kineserne. Vi var 20-25, der fulgte via skærmen. Mens vi så kampen, fløj en karakterfyldt Hong Kong fotograf rundt og tog fotos. Inden kampen var helt færdig, løb han ind i hallen og helt op på øverste række. Derfra tog han en billedserie, som han bagefter viste mig. En serie, hvor den kinesiske hovedtræner først springer op fra stolen og går ind på banen og krammer de to spillere, “very emotional” sagde han, og dernæst tager den ene spillers taske og bærer den hen til spillerudgangen, udenfor rampelyset – “The best picture!”
Kl 17.00
Mia mod Chen Yu Fei. Salen er næsten fyldt nu. Det er et imponerende skue heroppe fra. Men herfra kan jeg sagtens høre Mias jubelhvin. Der er nogle danskere, der råber: “lets go Denmark, lets go!” Publikum klapper med. 13-15. Masser af opbakning. Som om salen tørster efter, ikke bare dansk succes, men europæisk succes. Der er ikke mange tilbage. 13-17. Mia løber efter enhver bold, men Chen virker helt rolig og udspiller hende. 14-19. Kun 5 point, men en gigantafstand mod Chen. 15-19. 16-19. To lette fejl. 17-19. Fejlbedømning på baglinien, tager den i baghånden, men kan ikke få nok længde på. Kontant afstraffelse. 17-20. 17-21. 20 minutter.
2-2. Jeg vækkes fra mobilen af endnu et hvin. 4-3 med et flot smash. 7-4 på krydsdrop fra baghåndssiden. 8-4 med pift og klap og råb fra tilskuerne. Kuldegysninger. 9-4. Samtidig spilles der herredouble mellem to japanske par på banen ved siden af. 10-4. Hvin. 11-5! What a comeback. Indtil videre. 11-7. 12-8. 13-9. Overlister med et fladt lob til baglinien. 13-11. Nøj, hun kæmper for hver bold. 13-12. 37 minutter. 14-12. Stor jubel. 15-12. Let fejl og hvin. Publikum råber “Mia” i kor. Og sukker ved fejl. 16-14. Mia slår den i gulvet efter et ultranært netdrop. Stor jubel. Igen. 17-14. Publikum klapper i takt. Kuldegysning igen. 17-15. “Lets go Mia, lets go!” 18-15. Relativ lette fejl af Chen. 19-15. Fantastisk smash langs linien. 19-16. Hvorfor tager hun ikke challenge? Det gør hun nu. Men desværre 19-17. 20-17. Fantastisk duel. Hu (Vordingborg udtryk, pardon). 20-18. Der grines. 21-18. Hviiiiiiiiiiiin og stort publikumjubel.
0-1. 2-1 ved angreb fra nettet. Sonoda og Kamura taber i tre sæt på nabobanen! Udbrændte? 3-1 Mia har publikum i sin svedige hånd. 4-1. Chen taber challenge. 5-1. 5-2. 53 minutter. Mine hænder er svedige. Duer ikke til at se hverken mine holdkammerater eller landsmænd spille. Næsten uudholdeligt. 6-3. 7-4 med smash på kroppen. Der arbejdes hårdt. 7-6. “When the Going Gets Tough, the Tough Get Going”. Billy Ocean. 8-8. 9-9 på kontrasmash langs linien. 10-9. Hvor får hun kræfterne fra? 62 minutter. Toogtres! 11-9. Jihaaaaaa. 11-11. “China!” Råber nogle få stemmer. 12-11. Igen et vindende smash udenfor rækkevidde. 13-11. Smash igen i vildt returløb. 14-12. Angrebsserie. 15-12. Chen slår forbi de 5 gram. 15-15. På en relativ let måde. Uro på rækkerne. 15-16. 15-17. Et forgæves kast til nettet. 15-18. Højt tempo. Enormt, kinesisk pres – konstant. 15-19. 7 bolde i træk. Argggg. 15-20. 15-21 efter 75 minutter. Hvor ærgerligt efter så flot et spil.
Øv
Den danske lejr samler sig efter kampen bag tæppet. Rykker sammen. Deler. Sportschef, fysioterapeut, landstrænerne, kommentatorerne, assisterende personale. Mathed i luften. Ærgrelse. Tomrum efter håbet.
Den sidste dansker
AA spiller om nogle timer. Mens de professionelle medier endnu har mange timer foran sig, takker jeg af. Stor respekt for den branche. Det er også hårdt at arbejde udenfor de grønne baner. Hele sjælen, hjertet og kroppen er jo med i det her hurtige spil. Det er slet ikke automatik og kølig rutine.
Held og lykke.
Per Damkjær Juhl
