Damesingle: De danske pigers kamp mod den internationale elite
Mia Blichfeldt og Line Kjærsfeldt skal forsvare de danske farver i damesingle. Begge damesingler er useedede, men Mia Blichfeldt ser ud til at have fået den bedste lodtrækning af de to.
Mia Blichfeldt møder i første runde tyske Fabienne Deprez. Her har danskeren vundet to ud af tre opgør, men hun tabte det seneste opgør til Deprez ved Austrian Open i år. Hvis Blichfeldt kommer sejrrigt ud af denne kamp, venter japanske Sayaka Sato, der er 10. seedede.
Line Kjærsfeldt er placeret i den øverste halvdel, hvor hun skal duellere mod Maria Ultina fra Ukraine. Her er danskeren foran med 1-0 i den indbyrdes statistik. Kjærsfeldt kommer til gengæld på noget af en opgave i anden runde, da en af forhåndsfavoritterne Akane Yamaguchi fra Japan venter.
De to danskere er placeret i hver deres halvdel.