Foto @ Das Büro

To oprykkere i 1. division – hvem overlever?

Loading

Den nye sæson står for døren, og de fleste badmintonspillere er enten tilbage i hallen, eller tæt på. I 1. division er der kommet tre nye hold til, som skal kæmpe om forbliven og muligvis oprykning til Badmintonligaen.

De nye hold er Lillerød, Langhøj og Ikast. Sidstnævnte rykkede ned fra Badmintonligaen, hvor Gentofte tog deres plads. Langhøj er helt grønne, og har således aldrig spillet i 1. division, mens Lillerød har en flot historie med flere danske mesterskaber.

I første runde, som spilles d. 11. september, skal Ikast møde Værløse 2, mens de to oprykkere møder hinanden.

Specielt opgøret mellem de to oprykkere bliver utroligt spændende, da begge mandskaber har tilknyttet flere spændende spillere. Langhøj har tilknyttet Rasmus Bonde, Christian Lind Thomsen og Linda Zetchiri, og uden umiddelbare afgange ligner det en stærk trup. Lillerød har også oprustet, hvor der er tilknyttet tre spændende piger i form af Sophia Grundtvig, Irina Andersen og Sofie Nielsen.

Sidste sæson var det Hvidovre og Højbjerg 2 der rykkede op i 1. division, men begge rykkede ned igen, så det bliver interessant at se om Lillerød og Langhøj kan gøre det bedre.

Første runde i 1. division byder på følgende kampe:
Skovshoved 2 mod Solrød 2, 9. september
Ikast mod Værløse 2, 11. september
Lillerød mod Langhøj, 11. september
KMB mod Aalborg Triton, 11. september

Overlever Langhøj og Lillerød i 1. division?

  • Ja (42%, 100 Votes)
  • Kun Langhøj (41%, 98 Votes)
  • Kun Lillerød (15%, 36 Votes)
  • Nej (2%, 4 Votes)

Samlet antal stemmer: 238

Indlæser ... Indlæser ...

Læs også

Lillerød: Fornem sæsonpremiere

I en fantastisk lydkulisse som ikke længe set og hørt i Lillerødhallen lykkedes det mandag …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.