Frederik Aalestrup sikrede Ikasts eneste sejr i en svær holdkamp mod Skovshoved. Foto: BadmintonBladet

Badmintonligaen: Aalestrup hiver Ikasts eneste sejr hjem

Det var op til singlespillerne at drille det stjernespækkede hold fra Skovshoved, som tirsdag gæstede Ikast Brande Arena. Det lykkedes for Frederik Aalestrup.

Det var Ikasts singlespillere, der skulle gøre noget ved sagen, hvis Ikast FS skulle hive nogle points hjem, da de tirsdag aften mødte Skovshoved Badminton. Det lykkedes Frederik Aalstrup, og resultatet blev derfor 5-1 til Skovshoved. Ikasts træner havde dog stor tiltro til sine spillere.

”Jeg troede på, at vi kunne komme i golden set, fordi vi spillemæssigt er helt på niveau i mange af kampene. Der er ikke så mange, der kender Dey Subhankar, men han er pisse god, og damesinglen med Olga Arkhangelskaya skulle være lukket i første sæt,” siger Sune Gavnholt, der er spillende træner for Ikast.

Singlespillerne i tæt kamp
Håbet på en sejr til Ikast lå blandt andet på skuldrene af andensinglen Frederik Aalestrup, der mødte Skovshoveds Rasmus Gemke. Aalestrup vandt første sæt 21-18 og en tydeligt irriteret Gemke måtte kort tid efter se sig slået med 21-18, 21-19 af Ikasts sejrshåb.

”Det var ikke overraskende mellem Aalestrup og jeg, at han kunne vinde kampen. Jeg ser ham til daglig, og jeg vidste, at han godt kunne vinde,” siger Sune Gavnholt om sejren.

Ligeledes var Olga Arkhangelskaya et bud på en sejr til Ikast. Og det russiske håb havde også sætbold i et tæt første sæt, men Natalia Koch Rohde, der netop er kommet hjem fra Prague Open med en førsteplads i bagagen, endte med at vinde kampen 24-22, 18-21 og 21-16.

Førsteherresinglen mellem Emil Holst og Ikasts Dey Subhankar lignede en hurtigt vundet kamp for Holst, der startede ud med at vinde 21-15 i første sæt. Kampen vendte dog på hovedet, da Subhankar overlegent vandt andet sæt 21-14. Det irriterede tydeligvis Holst, der trods alt endte med at hive sejren hjem i tredje sæt med cifrene 21-15, 14-21 og 21-12.

Tæt på at tage et sæt fra Conrad og Mogensen
Ikasts herredouble, Sune Gavnholt og Mikkel Stoffersen, kom først til en sætbold i første sæt ved 20-19, men endte med at tabe sættet 24-22 til Mads Conrad-Petersen og Carsten Mogensen. Andet sæt kørte Conrad og Mogensen hjem i mere sikker stil og vandt 24-22, 21-14.

Ikast’ mixeddouble Malene Kæseler og Malene Kæseler havde heller ikke nemt ved at komme til pointene, da de mødte Skovshoveds stjernemix, Christinna Pedersen og Joachim Fischer. Det endte også med et nederlag til Ikast på 21-10, 21-13.

Favoritterne fra Skovshoved, Kamilla Rytter Juhl og Anne Skelbæk, gjorde i damedouble ligeledes kort proces og vandt 21-13, 21-13 over Sonja Pekkola og Susan Ekelund.

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Højdepunkter fra DM holdfinalen 2018: Festen fes hurtigt ud

Mandag aften var sat af til badmintonfest i Frederiksberg-hallerne. Danmarksmestrene for hold skulle findes, Finalen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.