Philip Seerup og Joel Eipe. Foto @ Ibolya Berényi

Eipe og Seerup er semifinaleklar: Det bliver en hård kamp

Philip Seerup og Joel Eipe sikrede sig en flot sejr i kvartfinalen ved Finnish Open. Eipe fortæller her om den spændende kamp i går. Han beretter også til BadmintonBladet om, hvordan han ser mulighederne i semifinalen.

Ottendeseede Philip Seerup og og Joel Eipe stod over for useedede Mika Kongas og Jesper Hertzen fra Finland. Det danske par hentede her en sikker sejr på 21-15 og 21-14, og Eipe mente, at dette blev afgørende:

– Kampen i dag forløb lidt akavet. Der var ikke det store spil, da duellen blev afgjort inden for de tre første slag. De var ikke lige så skarpe som os, hvilket faktisk gjorde, vi kunne vinde en kamp på det.

I går havde de noget sværere ved at spille sig videre mod de useedede englændere Mathhew Clare og Michael Roe. Første sæt blev således vundet med de spinkle cifre 21-19, mens der i andet sæt måtte ombolde til, før den danske 22-20-sejr var i hus. Det var altså ikke nemt, som Eipe siger:

– Kampen i går var lidt sværere. Det engelske par spiller helt fint, men det, der vandt kampen i går, var, at vi fik taget de “ryk”, der skulle til.

Danskerne er igen favoritter i semifinalen

Senere i dag venter der så indonesisk modstand, når danskerne endnu engang må påtage sig favoritværdigheden mod et useedet par. De møder Rehan Naufal og Pramudya Riyanto, og Eipe ser mulighederne således:

– Det bliver en hård kamp mod indoneserne. Vi så dem spille tidligere, og de spiller godt. Vi glæder os og håber selvfølgelig, at kampen går vores vej.

Parret er de eneste tilbageværende danskere i Finland.

Resultater fra Finnish Open

Læs også

Dawall har spillet 4 kampe på 24 timer: Jeg har haft pænt travlt

Julie Dawall hentede nogle flotte sejre i går ved Finnish Open. Specielt set i lyset …

En kommentar

  1. Wauw – kom sÃ¥, Philip Seerup og Eipi👍Vi krydser fingre🍀🏸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.