Viktor Axelsen med landstræner Kenneth Jonassen. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

Overblik: Fem stærke badminton updates

Her har vi samlet fem spændende badminton updates, vi synes, du skal læse.

1. Viktors VM-drøm
“Siden jeg var en lille dreng, har jeg drømt om at blive verdensmester”, fortæller Viktor Axelsen. Han er kommet sig ovenpå en fodskade, og 23-årige Axelsen mener, at han er en af de spillere, som kan vinde guldet i Glasgow. Men herresinglerækken er helt åben, og specielt Srikanth Kidambi har set stærk ud.

2. Video: Lær verdensetteren Son Wan Ho bedre at kende
Den flittige, stille og elegante koreaner, Son Wan Ho har sneget sig op på verdensranglisten, som den blot sjette herresinglespiller på otte år. Den 29-årige defensiv spiller har udviklet sit spil siden OL, og han var med til højst overraskende at vinde Sudirman Cup for Korea i maj. Måske får han sin første store titel til VM.

3. Lee Chong Weis arv
Den malaysiske badmintonstjerne, Lee Chong Wei nærmer sig karrierens afslutning, og han vil gerne bidrage til, at malaysisk badminton fortsat kan fostre verdensklassespillere. Lee har købt et stykke jord i sin fødeby Ipoh og har bygget et komplex med samlet 26 baner. En stort anlagt åbning af Lee Chong Wei Academy for nylig blev besøgt at over 700 personer.

4. Flydende badmintonbane
Måske har du set videoreklamen med den flydende badmintonbane? DGI har anskaffet sig et eksemplar, og tidligere på sommeren var den med til landsstævnet i Aalborg. D. 25. august er der mulighed for at prøve sine evner af på glatbane i Københavns Havn, når banen bliver lagt ud ved Islands Brygge, under Kulturhavn-festivalen.

5. 25 år med badminton på OL-programmet
D. 28. juli 1992 havde badminton sin debut på det olympiske program. Dermed har sporten næsten præcis 25 års jubilæum i det selskab – her er en video, som fejrer de første 20 år. Der har været mange store kampe og vindere gennem tiderne, og Danmark har sikret sig otte OL-medaljer, heraf en enkelt af fineste karat i 1996.

Læs også

Viktor Axelsen er nomineret til stor international pris

Viktor Axelsen er nomineret til årets mandlige spiller af Det Internationale Badmintonforbund. Axelsen har altså opnået …

En kommentar

  1. Dét bliver du , Viktor !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.