OBK-formand Henrik Kryger (tv.) og salgs- og marketingchef Rasmus Skousen fra RSL Europa med den nye klub-polo. Foto @OdenseBadmintonklub

RSL og Odense forlænger samarbejdet med fire år

RSL Europa har været fast samarbejdspartner med Odense Badminton Klub (OBK) omkring levering af bolde og beklædning de seneste fem sæsoner. Nu har parterne indgået en ny aftale der rækker fire år frem.

– Den nye samarbejdsaftale er en fortsættelse af et godt gensidigt samarbejde der er opbygget gennem fem år. OBK er en klub der er med til at samle badmintonsporten på Fyn, og som arbejder seriøst med talentudvikling og elitebadminton, siger salgs- og marketingchef Rasmus Skousen fra RSL Europa.

Aftalen betyder, at RSL Europa er officiel boldleverandør og skal levere beklædning til OBK’s ligamandskab samt alle øvrige seniorhold i klubben. Desuden skal RSL leverer beklædning til alle OBK’s over 150 ungdomsspillere.

Læs også: Badmintonligaen: Team Skælskør-Slagelse får spansk tilgang

Samtidig fortsætter RSL Europa som navnesponsor for en af Danmarks største senior-turneringer, Odense RSL Classic, der hvert år samler over 400 seniorspillere fra Danmark og Europa den første weekend i marts.

”Hos RSL Europa er det en vigtig del af vores strategi, at vi skal være tilstede og være synlige i Badmintonligaen. Derfor har vi indgået et samarbejde for de næste 4 år med leverance af bolde og beklædning til OBK”, uddyber Rasmus Skousen.

Tilfredshed i Odense-lejren
Også hos OBK er der stor tilfredshed med den nye firårige aftale.

– Vi sætter pris på en god samarbejdspartner og bygger videre på det gode samarbejde som vi har haft med RSL Europa de seneste 5 år”, siger Henrik Kryger, formand for OBK.

– Vi har lagt vægt på den gode boldkvalitet og det høje serviceniveau omkring levering af beklædning til klubben. Med aftalen med RSL Europa har vi også fået en samarbejdspartner der kan og vil understøtte klubbens talentudvikling og de unge spillere i klubben. RSL Europas opbakning til de unge spillere går fint i tråd med vores koncept ”Made in Odense”, hvor vi satser på at udvikle vore egne spillere så de er klar til at gå ind på vores ligamandskab, siger Henrik Kryger.

Pressemeddelelse Odense Badminton Klub

Læs også

Badmintonligaen: Odense overvandt stærk Højbjerg-start

I Odense Idrætshal tog OBK tirsdag aften imod gæsterne fra Højbjerg i Badmintonligaens åbningsrunde. Det …

En kommentar

  1. Hvor mange år har Odense haft RSL som bold leverandør?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.