Odense overrumpler TSS: Sølvvindere sendt hjem uden point

Odenses badmintonliga-mandskab leverede fredag aften sæsonens flotteste opgør, da sidste sæsons sølvvindere Team Skælskør-Slagelse blev hjem til Sjælland med et nederlag i bagagen.

Efter fem nederlag på stribe fik Odense her til aften endelig hul på bylden igen, da de hjemme slog Team Skælskør-Slagelse med 5-1.

En overraskende herredouble-sejr til hjemmeholdet, hvor Emil Hybel og Frederik Søgaard slog TSS-herrerne Kim Astrup og Scott Evans, sendte OBK’erne i front med 2-0, og fra det tidspunkt gik det kun en vej for fynboerne.

Efterfølgende leverede finske Airi Mikkela en lille overraskelse, da hun sikkert i to sæt slog det spanske talent Clara Azurmendi, og dermed sendt Odense på 3-0.

Herresingle lukker ballet
Med tre kampe igen skulle TSS derfor vinde alle sammen for at tvinge kampen ud i Golden Set. Så langt kom kampen dog aldrig, da Patrick Bjerregaard i 2. herresingle køligt lukkede sit opgør mod TSS-spilleren Kalle Koljonen med cifrene 21-17 21-17.

Det hjalp derfor ikke, at Nina Vislova og Søren Gravholt i mixeddouble reducerede til 1-4, inden Odenses Steffen Rasmussen satte det sidste søm i TSS-kisten efter sejr i tre sæt over hollandske Marc Caljouw, og dermed sikrede hjemmeholdet en 5-1-sejr.

Dermed er Odense på otte point i Badmintonligaen, mens Team Skælskør-Slagelse bliver på deres nuværende 12 point.

Resultater: Badmintonligaen

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

DM-semifinale: Golden Set-afgørelse afværget i tæt opgør i Skagen

Der blev næsten brug for Golden Set-afgørelse i det andet DM-semifinaleopgør mellem Vendsyssel og Team …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.