????????????????????……tanker fra tennis

Loading

Kasper Warming, inkarneret, dedikeret, engageret tennisspiller i veteran segmentet har givet mig tilladelse til at bringe hans næstsidste facebook opdatering fra denne uge.

Hvorfor? Fordi hans beskrivelse af tennissporten sagtens kan tåle en udbredelse. Fordi mange af hans overvejelser, tanker, indre monologer og vurderinger også foregår i vores sport.

Sådan kan man skrive. Sådan kunne jeg godt tænke mig at flere i vores sport skrev – og sendte til Badmintonbladet.dk.

“Sådan! Det blev til en 6361 sejr i dag over Berhard Hermann fra Tyskland.

Han havde en god serv og god forhånd der tog styringen fra mig fra kampens start. Så jeg besluttede mig for at stille mig langt tilbage og prøve at returnere højt og dybt, og så løbe løbe løbe. I første sæt investerede jeg alt i hvert point, og måtte stole fuldstændigt på konditionen. Det kunne jeg heldigvis godt, det virker i hvert fald som om den er der hvor den skal være, og jeg kom aldrig over grænsen, selvom jeg måtte hive efter vejret og holde de små rutinerede pauser.

Tennis er bare en fed sport, fordi det sjældent er tydeligt, hvordan man skal overkomme modstanderen. Okay, jeg vidste at jeg skulle pumpe i hans baghånd, men jeg tabte mange bolde med denne “rigtige” taktik. I de fleste tilfælde må man bare kværne indtil hullerne viser sig. Denne kamp var en af dem. Jeg tror det minder lidt om boksning, hvor der jo ikke er nogen der falder for din højre hook første gang, det er for simpelt. Modstanderen skal udbokses først før at den højre hook virker. På samme måde måtte jeg her kaste mig ind i duellerne, uden at vide hvad der er den rette taktik er på forhånd, men i stedet lade den komme til syne undervejs, eftersom modstanderen viser små tegn på blottelse. Forskellen er blot, at det bokseren kan gøre på enkelt stød, skal jeg gøre om og om igen den næste times tid. Tålmodig og konsistens er nøgleordene. Det kræver et tennismæssigt fundament og dernæst koncentreret indædthed. Jeg elsker den følelse af at kroppen fungerer og derpå bare at arbejde uden slinger i valsen. Tankerne er der hele tiden, men de bliver sekundære og er kun kommentarer til det der sker. Det der sker kommer først, og det sørger kroppen for bliver udført. Det er min zone!

I morgen møder jeg Donmez fra Tyrkiet i kvart finalen, han har en skræmmende 13-1 rekord på “Touren”, men primært fra turneringer med lidt lavere kategori, men derudover kender jeg intet til ham. Men jeg er klar. Så klar!

Ulrik tabte i to sæt til bundsolide Smirnov (ITF #15) i en god kamp, hvor han havde sine chancer. På trods af det er han stadig klar på at køre morgenrutinen med warm up kl 7.45. Tak makker!”

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.