22-årig hollænder afløser Maria Helsbøl i Vendsyssel

Loading

Den 22-årige hollænder Cheryl Seinen afløser i næste sæson Maria Helsbøl på VEB’s badmintonligahold. Det bliver den eneste ændring i idealopstillingen.

Cheryl Seinen ligger nr. 39 og 49 på verdensranglisten i henholdsvis damedouble og mixdouble. Så sent som i den forgangne uge slog hun ved EM i Kolding VEB-parret Clara Nistad og Emma Wengberg.

– Hun er en stærk pige, som slår hårdt, og hun er på vej fremad i karrieren, udtaler VEB’s formand, Jan R. Jensen.

Han understreger, at VEB har været yderst tilfreds med Maria Helsbøl i de par sæsoner, hun nåede at spille for klubben. I sin afskedskamp i aftes tog hun endda stikket hjem i netop den kamp, der sikrede VEB bronzemedaljerne.

– Helsbøl var virkelig godt spillende mod Solrød, men hun er ikke længere i et fast træningsmiljø, og det foretrækker vi, siger Jan R. Jensen.

Cheryl Seinen bliver eneste nye spiller i VEB’s idealopstilling. De otte andre er gengangere fra denne sæson: Beiwen Zhang, Clara Nistad, Emma Wengberg, Victor Svendsen, Raul Must, Jacco Arends, Zvonimir Durkinjak og Lasse Mølhede.

Pressemeddelelse fra Vendsyssel Elite Badminton

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.