Sara Thygesen og Maiken Fruergaard leverede en fornuftig præstation i Malaysia. Foto @ Annette Vollertzen

DM: Flere intense semifinaler gav en enkelt overraskelse

Loading

Det blev en interessant semifinale-dag i Frederiksberg-hallerne. Adskillige intense opgør gav for det meste de ventede favoritsejre, men en enkelt overraskelse blev publikum forkælet med.

Favoritfinale
Herresingle semifinalerne blev udramatiske. Dertil var både Jan Ø Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus for overlegne mod henholdsvis Kim Bruun og Christian Lind Thomsen. Så det bliver en kamp mellem verdensranglistens nummer 2 og 8 i finalen.

Pigernes fight
Dagens mest intense kamp var damesinglen mellem Line Kjærsfeldt og Sandra-Maria Jensen. De to udkæmpede et bravalla-slag, hvor alle kneb gjaldt. Til slut vandt topseedede Line Kjærsfeldt i tre sæt, og hun møder Mette Poulsen, der ligeledes brugte tre sæt på at nedkæmpe en særdeles velspillende Sofie Holmboe Dahl, som nok har været DM’s største overraskelse hidtil.

Dagens overraskelse
I den ene damedoublekamp fik publikum dagens overraskelse. Sara Thygesen og Maiken Fruergaard havde en hård dyst mod bundseedede Maria Helsbøl og Lene Grebak. Odense-parret vandt efter tre sæt, hvor det blev tæt til sidst.

– Det holdt hårdt til sidst, men vi er meget glade for at få den sejr. Det mentale spiller en stor rolle i tredje sæt – vi falder en lille smule ud, og de vinder lidt ved, at de bare kan spille frit. Vi mister lidt kontrollen over det, og så kommer de stærkt igen, fortæller Maiken Fruergaard til Badminton Danmark.

Sikre sejre i herredoubler
Herredoublerne blev trods godt spil fra især Mathias Christiansen og David Daugaard, til klare sejre til Mathias Boe/Carsten Mogensen og Mads Kolding/Mads Conrad. Det unge Gentofte-par har virkelig udviklet over de seneste 12 måneder. Dejligt at se, at Danmark har fire stærke herredoubler.

Mester-mixer
Mixeddoublerne gav tætte første sæt. Faktisk var Mathias Christiansen og Lena Grebak oppe med sætbold mod Joachim Fischer og Christinna Pedersen. Det unge par måtte dog strække gevær, da det gjaldt.

Ligeledes førte Anders Skaarup og Sara Thygesen mod slutningen af første sæt i deres semifinale mod Mads Kolding/Kamilla Rytter Juhl. Der rakte dog ikke til sætsejr idag. Dermed står morgendagens finale i mixeddouble mellem Joachim Fischer og Christinna Pedersen mod Mads Kolding og Kamilla Rytter Juhl.

Se alle resultater fra semifinalerne i DM i badminton.

Læs også

Fruergaard og Thygesen har haft utrolig flot periode: Succes mod gode par ved Uber Cup gav os troen på mere

Sara Thygesen og Maiken Fruergaard har virkelig vist flotte takter i de sidste par måneder, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.