Mads Kolding og Mads Conrad klar til anden finale på blot to uger. Foto @ Annette Vollertzen

German Open: Spændende dansk torsdag i vente

Loading

Efter gårsdagens spilledag uden de store overraskelser, har vi danske repræsentanter i samtlige kategorier i dagens ottendedelsfinaler ved German Open. Den stærkt besatte turnering er rangerende lige under Super Series-turneringerne, hvorfor der i denne uge er mange verdensranglistepoint på spil for de danske spillere.

Stærke danske herresingler
Efter at både Christian Lind og Kim Bruun i går måtte strække våben, er kun HK og Jan Ø. videre til ottendedelsfinalerne i herresingle. Fjerdeseedede HK ekspederede landsmanden Rasmus Fladberg ud med to gange 21-14, mens Jan Ø. måtte kæmpe noget hårdere for sin tætte to-sæts sejr mod taiwanesiske Tzu Wei Wang. Mens HK i dag står overfor Christian Linds malaysiske banemand, skal topseedede Jan Ø. op mod den tiendeseedede koreaner Lee Dong Keun.

Stor test for ung dansker
I damesingle står Anna Thea Madsen overfor den tredjeseedede Bae Yeon Ju fra Korea, efter at hun i går sendte amerikaneren Iris Wang ud af turneringen. Den unge danske damesingle skal dog levere sit absolut bedste, hvis hun skal besejre den stærke koreanske top 10-spiller.

Forventningspres på seedede doubler
Christinna Pedersen har med både en første- og andenseedning i turneringen et vist forventningspres på sine skuldre. Efter to lette sejre i går, skal hun med Kamilla Rytter Juhl i damedouble, møde et relativt ukendte par i dagens ottendedelsfinale. I mixeddouble er Christinna og Joachim Ficher allerede videre til kvartfinalen efter en fejlfri indsats mod to svenskere.

Kamilla Rytter Juhl skal forsøge at spille sig i kvartfinalen i mixdouble, hvor hun sammen med Mads Pieler Kolding står overfor et useedet tysk par. I herredouble skal Kolding og Mads Conrad ligeledes op mod et tysk par, og en sejr er her nødvendig, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at holde deres semifinaleseedning.

Sara Thygesen og Nichlas Nøhr tabte deres 1/8-finale i mixeddouble mod et koreansk par.

Danskeropgør i useedet dyst om kvartfinaleplads
Mens danskerne som nævnt har et hav af seedninger i denne uge, får vi derudover en lækkerbisken af useedet kamp at se senere på eftermiddagen. Her møder de unge sjællændere David Daugaard og Mathias Christiansen jyderne Kim Astrup og Anders Skaarup med sidstnævnte i favoritrollen.

Se resultater fra German Open 2015.

Læs også

Thygesen om vildt comeback: Vi kæmpede som ind i satan for hver en bold

Niclas Nøhr og Sara Thygesen leverede et vanvittigt comeback mod et meget stærkt par i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.