Badmintontanker: Den gamle pokal har mit navn indgraveret

Sønderborg. Nordborg. Bylderup-Bov. Tønder. Over Jerstal. Esbjerg. Guldager. Vejen. Vingsted. Kolding. Bramdrupdam. Sdr Bjert. Fredericia. Erritsø. Vejle. Bredballe. Egtved. Grindsted. Horsens. Brande. Skanderborg. Beder Malling. Hørning. Tranbjerg. Viby.

Efter mere end 20 år i Kolding BK, i den gamle fire baners hal med det blødeste trægulv, skiftede jeg som 29-årig til Viby BK. Fra Danmarksserie til 2. division. Fra 1HS til 4HS. Hørte for første gang om forspændingshop, aldrig lært det, bare gjort det, aldrig haft en rigtig træner som Kent Madsen, aldrig trænet så hårdt. En stor øjenåbner.

Aarhus. Højbjerg. Skovbakken. Vejlby Risskov. Brabrand. Herning. Holstebro. Struer. Viborg. Randers. Ålborg. Frederikshavn. Odense. Bolbro. Nr Broby. Nyborg. Rønne. Allinge.

Klubskifte fra Viby til Smash på Frederiksberg to år senere. Drive kunne ikke bruge mig. Kæresten på Langelandsvej kunne. Det blev til ca 10 år i Smash, afbrudt af to ophold i Frankrig – 5 måneder på ferie og 8 måneder som træner, begge i (Red Star) Mulhouse, Alsace. Tilbage i DK rejste jeg i de næste 10 år hver sæson 2-4 weekender til Frankrig for som semi prof – ingen løn bare udgifterne betalt, at spille holdkampe for RSM. Vi spillede mest i Østfrankrig, med enkelte kampe i Provence i syd til Paris og Lille i nord. Flere gange havde jeg et af mine små børn med, så deres mor ikke skulle passe dem alle alene, mens jeg var væk på morskab.

Frederiksberg. Gladsaxe. Valby. Vanløse. Kastrup. Charlottenlund. Gentofte. København. Glostrup. Albertslund.

Lejligheden på 3. sal i svømmehals kvarteret på Frederiksberg blev efterhånden lidt trang med to små børn og blev skiftet ud med et stort stråtagshus i Køng. Den nye klub hed Næstved.

Næstved. Nakskov. Nykøbing Falster. Rødby. Eskildstrup. Herlufsholm. Præstø. Mogenstrup. Toksværd. Vordingborg.

Det blev til én sæson på det hårde gulv i Næstved, blandt unge talentfulde spillere i Danmarksserien, før jeg skiftede til mere jævnaldrende i Vordingborg.

Køge. Strøby Egede. Slagelse. Sorø. Nordby. Ringsted. Havdrup. Mørkøv. Asnæs. Tuse Næs. Holbæk. Skibby. Roskilde. Solrød. Greve. Ishøj. Hvidovre. Taastrup. Humlebæk. Holte. Farum. Værløse. Lillerød. Hillerød. Helsinge. Blistrup. Birkerød. Herlev. Ballerup. Lyngby.

Efter 4-5 sæsoner i Vordingborg flyttede jeg til Lyngby, drevet af mere nærhed med børnene. Valgte Værløse pga deres veterantræning. Snart deltog jeg også på seniortræningen og spillede både veteran- og seniorholdkampe. Dobbelt kampprogram. Tror ambitionerne var størst på veteranholdet. Allan Kristiansen piskede os som holdleder. Trods den dejlige klubånd, savnede jeg vandkantslivet i Vordingborg. Flyttede to år senere tilbage til 4760 i eget hus nær strand og marker.

Her er jeg endnu. I den gamle og slidte hal, Vordingborghallen, den gode hjemmebane, med de dårlige brusere, den rungende akustik, og de andre gamle spillere.

Savner af og til det store og levende klubmiljø med et rigtig klublokale og cafeteria som i Viby og Værløse. Savner volumen, de mange spillere i alle aldre, de mange stemmer, den større input.

De nævnte byer er dem, jeg kan huske at have spillet i gennem årene.

Mange forskellige klubber og haller. Nogle er firkantede kasser beregnet og brugt til mange sportsgrene. Andre klassiske badmintonhaller, som den i det centrale Kolding, som blev bygget i 1937 men midt i 90’erne revet ned til fordel for en parkeringsplads til en uddannelsesinstitution og erstattet af et nyt ketchercenter udenfor bymidten, hvorefter klubben oplevede en ikke hidtil set – og fantastisk opblomstring. I deres pokalskab står den gamle klubmesterpokal i herresingle med alle navnene indgraveret. Også mit.

Helt ny på bylisten er Dragør, som Vordingborg Badminton Klub gæstede i anden holdkamprunde. Det blev en meget tæt holdkamp i den tidligere flyhangar.

Af Per Damkjær Juhl