Foto @ News China

Lin Dan og Lee Chong Wei hånd i hånd ved filmpremiere

Loading

Det kinesiske nyhedsmedie Xinhua fortalte tidligere i december om filmen “I am a Hero”, som havde en stjerneparade af Kinas største badminton-esser på den røde løber ved premieren.

Det er en kendt kinesisk instruktør, Wang Xiaoshuai, som står bag filmen, der har en lokal filmstjerne i hovedrollen. Omdrejningspunktet er en badmintonspiller, som i forsøget på at genrejse sin gamle klub oplever en række problemer blandt andet med de andre spillere i klubben.

Den kinesiske landstræner var flankeret af mange af sine stjerner Zhao Yunlei, Zhang Nan, Li Xuerui, Wang Yihan, Cai Yun, Fu Haifeng, Chen Long og Wang Shixian i galladress. Se billeder af en del af spillerne.

Lin Dan tog også del i festlighederne, selvom han netop var kommet tilbage fra testturneringen i Rio de Janeiro. Med på den røde løber havde Lin Dan taget sin ærkerival Lee Chong Wei. De to har gennem snart ti år været indædte konkurrenter, men til premieren behandlede de hinanden særdeles venskabeligt. Lin Dan i afslappet stil med t-shirt og jeans var i kontrast til Lee Chong Wei i blåt jakkesæt.

Da der skulle tages officielle billeder tog de to stjerner hinanden i hånden, hvilket tilsyneladende fremkaldte stor morskab blandt reporterne, som var til stede.

Læs også

Tre nye nørdede facts om badminton

Vi har her samlet tre nye nørdede facts om badminton, som du kan underholde med …

En kommentar