Der blev skrevet historie, da præsidenten for Badminton Asia, Anton Aditya Subowo besøgte Pave Frans, der er det nuværende overhoved for den romersk-katolske kirke og Vatikanstaten.
Argentinsk-fødte Pave Frans har tidligere erklæret sin tro på, at sport kan foranledige sociale forbedringer. Udover uddannelse mener paven, at sport kan bidrage til at mindske uligheder i indkomster.
Den historiske anledning blev understreget af, at det var første gang, at katolikkernes overhoved blev introduceret for badmintonsporten.
Under Subowos besøg hos paven i slutningen af juni, fik badmintonpræsidenten lejlighed til at forklare om badmintons rolle i Asien, og om planerne for at gøre ketsjersporten til en sport for alle.
Vigtigst af alt så sendte besøget et stærkt signal om, at sport forener på tværs af religion og etnicitet.
Paven fik overrakt en ketsjer fra Victor – samme sportsmærke, der sponsorerer blandt andet det koreanske landshold og danskerne Natalia Koch Rohde og Kasper Antonsen.
Kilde: Badminton Asia
Michael Karpf