Den fjerde danskerkamp ved Superseries-finalerne gav mere succés. Denne gang var det OL-sølvvinderne Kamilla Juhl og Christinna Pedersen, der sejrede.
Det er muligt, at Vivian Hoo og Khe Wei Woon fra Malaysia havde sat næsen op efter en sejr mod Kamilla Juhl og Christinna Pedersen i den første puljekamp i Dubai.
Den danske damedouble havde vundet fem ud af fem indbyrdes opgør, men de seneste tre opgør er gået over tre sæt.
Kamilla Juhl og Christinna Pedersen havde imidlertid ikke i sinde at lade malaysierne få deres første sejr.
Kampens første sæt gav hurtig gevinst til verdensranglistens nummer to fra Danmark med 21-7. Andet sæt blev mere lige, hvor Hoo/Woon efter en stærk indledning blev indhentet af Juhl/Pedersen ved opholdet.
Da tingene skulle afgøres, trak danskerduoen fra og vandt sikkert med cifrene 21-7, 21-17.
Damedoublen møder Chen og Jia fra Kina torsdag. Se alle resultater fra Superseries-finalerne 2016