Foto @ Højbjerg Badminton Klub

Højbjerg sikrede sig plads i slutspillet

Loading

Højbjerg tog her til aften imod Odense i en kamp som havde stor betydning for hjemmeholdet. Med en sejr kunne Højbjerg sikre sig endnu en sæson i Badmintonligaen. Umiddelbart lignede det en svær opgave for hjemmeholdet, men til allersidst lykkedes det Michael Kjeldsens tropper at hente sejren.

De fire første kampe endte med en deling, hvor Højbjerg vandt herredoublen og 1. herresingle, og Odense vandt mixed- og damedoublen. Det var således op til Alexandra Bøje i damesingle og Ramon Garrido i 2. herresingle at hente sejren til Højbjerg.

I begge kampe var det gæsterne der startede bedst,og Airi Mikkela og Patrick Bjerregaard vandt således første sæt med henholdsvis 21-18 og 21-12.

Bøje og Garrido fik dog vendt kampene og vandt således begge andet og tredje sæt. Højbjerg vandt således holdkampen 4-2 og tog dermed tre point.

Med de tre point har Højbjerg nu otte point, og AB Aarhus som vandt tidligere idag har på niendepladsen tre point. Med en kamp tilbage i badmintonligaens grundspil kan Højbjerg for anden sæson i træk spille med i slutspillet.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …