Jan Ø. Jørgensen var igen i dag overbevisende. Foto @ Annette Vollertzen

All England: Jan Ø. i overlegen stil

Jan Ø. Jørgensen spillede tidligere i dag semifinale ved All England mod japanske Sho Sasaki. Sasaki har tidligere slået blandt andet danske Hans-Kristian Vittinghus ud af turneringen.

I dagens semifinale spillede Jan Ø. fænomenalt, og Sasaki var chanceløs igennem hele kampen. Efter en velspillet kamp kunne Jan Ø. strække armene i vejret, da han vandt kampen med 21-11 og 21-12. Han skal spille All England finale i herresingle mod enten verdens nummer 1 Chen Long eller legenden Lin Dan.

– Det er ret vildt. Jeg så Peter Gade spille mod Taufik i All England-finalen, da jeg var barn, og gemte mig bag sofaen, så det er stort det her. Jeg tror jeg kan vinde i morgen, da jeg har spillet rigtig godt de seneste par uger, udtaler Jan Ø. Jørgensen til Tv2 SPORT.

Dermed har Danmark mulighed for at vinde sin første titel i herresingle, siden Peter Gade vandt turneringen i 1999.

Resultater fra All England

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Fruergaard om stor kamp i morgen: Vi er klar til at kæmpe røven ud af bukserne

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen hentede en flot sejr i første runde ved All England. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.