Juhl og Pedersen er de danskere, der klarer sig bedst på listerne over flest præmiepenge i år. Foto: @ BadmintonBladet

Flere danskere i top ti over flest præmiepenge i år

Loading

Det internationale badmintonforbund BWF har netop offentliggjort lister over de spillere, der har tjent flest penge i år i de forskellige kategorier. På disse lister er der massere af danskere at finde.

I herresinglekategorien opnår Viktor Axelsen på trods af et formdyk for nylig en flot niendeplads. Hans flotte turneringssejr i Indien har blandt andet medvirket til en fin indtjening på 30.075 dollars. Jan Ø. Jørgensen plejer ligeledes at indtage en flot placering på listen, men grundet danskerens skadesproblemer er han ikke at finde på denne i år.

Listen toppes af inderen Kidambi Srikanh, der med sine 147.847,50 dollars har tjent over dobbelt så meget som Lee Chong Wei på andenpladsen. Inderen var i tre Super Series-finaler i træk, og det lykkedes ham at vinde de to.

Også i damesingle er der en spiller, der er langt foran de andre. Her er der tale om Tai Tzu Ying, der har tjent så meget som 133.125 dollars. Hun har vundet imponerende fem Super Series-turneringer.

Danskerne også godt med i doublekategorierne

I herredoublerækken er Mathias Boe og Carsten Mogensen flot med. De har i år tjent 38.174,38 dollars, hvilket giver dem en fjerdeplads på listen. Deres forrygende sejr ved Singapore Open har spillet en stor rolle i den flotte placering. Dette sker i en kategori, der lidt overraskende toppes af Li Junhui og Liu Yuchen, der er en anelse foran de ellers så suveræne indonesere Marcus Gideon og Kevin Sukamuljo.

Overraskende er det også, at Joachim Fischer og Christinna Pedersen ikke er at finde på listen i mixeddouble. To nederlag i førte runde ved Super Series-turneringer har gjort ondt på danskerne. Sidst opnår Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen en flot placering som nummer tre med deres indtjening på 50.015 dollars. Ligesom Boe og Mogensen har damedoublen vundet Singapore Open.

Listerne kan ses i deres fulde længde via nedenstående link.

Kilde: BWF

Læs også

Overblik: Fem flabede badminton updates

Her har vi samlet fem spændende badminton updates, vi synes, du skal læse. 1. Badmintonspillere og kærester Gårsdagens …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.