DH turneringen, udviklingen fra 2010-2022 – en teaser til artiklen, der kommer senere i sin helhed!

Skrevet af Sung Jakobsen.

Way back i ”Stenalderen” i midten af 90’erne, da var jeg ung, husker jeg tilbage på en tid, hvor badmintonspillere på mere end 40 år, som kunne gøre sig på divisionsniveau, var få i forhold til i dag. Jeg har ikke tal på det. Så jeg ved reelt set ikke, om jeg har ret. 

Jeg synes også at huske tilbage på en tid, hvor badmintonligaen var præget af de største danske stjerner (ingen nævnte, ingen glemte) og årets højdepunkt var finalen KB Hallen. 

Jeg synes også at huske tilbage på en tid, hvor niveauet generelt var meget højt langt ned i rækkerne. 

Jeg kan ikke føre ”bevis” for, at jeg husker rigtigt, og jeg siger ikke, at alt bare skal være som det var i gamle dage. Overhovedet ikke. Men jeg ville gerne bruge fortiden til at spejle det op imod nutiden og fremtiden. 

Nå, men lad ”Stenalderen” ligge. Hvordan står det til i badminton idag? 

Min fornemmelse er, 

1)at der er langt flere gamle spillere i DH holdturneringen (Danmarksserien – Ligaen) idag end tidligere og de unge er relativt bedre end tidligere (fordi de træner mere), men ”til gengæld” er de langt færre nu end end tidligere. 

2)der er kommet langt flere udlændinge ind i Ligaen end tidligere. 

3)de bedste spillere samler sig større grad i de store klubber i de store byer og det virker, som om der er langt færre DH klubber på landet nu end tidligere. 

Men jeg kender ikke svarerne. Så det satte jeg mig for at undersøge. 

Jeg har kigget på udviklingen fra 2010-2022. Det er 13 sæsonen via badmintonplayer.dk. Selvom det ikke rækker helt tilbage til ”Stenalderen” så vil jeg tro at de seneste 13 år nok at belyse udviklingen DH turneringen ud fra nævnte:

1)hvordan har antallet af udlændinge udviklet sig? 

2)sætter brugen af udlændinge udviklingen af de danske spillere i stå og/eller gør brugen af udlændinge Ligaen mere/mindre interessant?

3)hvordan har aldersfordelingen udviklet sig – er der flere og flere rigtige gamle i DH turneringen? 

4)sætter det udviklingen i stå, hvis man antager at gamle spillere træner mindre end de var i deres bedste badminton alder?

5)hvordan har forholdet mellem land/by og store/små udviklet sig?

6)sætter de store klubber, med mange hold i DH turneringen, udvikllingen af spillere/bredden i stå i de mindre klubber, fordi de suger de bedste ungdomsspillere i en tidlig alder, og dermed presser de mindre klubber ud af DH turneringen?

Det skal ses ud fra to spor, i mit håb om:

1)at den absolutte elite (Ligaen) og sub-Eliten (1. Division) kan blive så stærkt et produkt, at langt flere spillere kan leve professionelt/semi professionelt af det.

2)at Danmarksserien til 2. Division kan fungere som udviklingsrækker for de spillere, der er på vej op i eliten og for alle andre spillere, som blot ønsker at dyrke konkurrencebadminton på et relativt højt niveau, bredt rundt omkring i Danmark. 

Så sammenhængskraften i klubberne har sit omdrejningspunkt netop omkring lørdag eftermiddag hjemme i klubberne. 

Og omvendt vil det værste være, hvis badminton skrumper ind, så den reelt kun er for de få, dvs en sport, hvor de unge reelt ikke hører til nogen klub, de træner for sig selv, hvor kun de børn med rige forældre, kan betale for egne trænere og turneringsdeltagelse i udlandet.

Jeg har udvalgt og kigget på kalenderårets sidste holdkampsrunde for rækker og puljer, som tidligere nævnt, i perioden 2010 – 2022. Jeg har har kigget på rækker, bevægelse mellem klubberne, bevægelse mellem land og by, alder og om spillerne er danskere eller udlændinge. 

Selvom det kun er en holdskampsrunde pr. år, så giver det alligevel ca. 17.000 spillere (hvori der en masse gengangere), der er fordelt på 130 – 138 hold pr. sæson.

Jeg er endnu ikke i mål med min analyser, de kommer senere i en større artikel, men her blot en teaser.

TABEL 1

I denne tabel, som kun er for Ligaen, kan du se, at antallet af udlændinge er steget i Ligaen fra 12 i 2010 til 26 spillere i 2022. 

Enhver klub er selvfølgelig frit for at resultatoptimere, men hvorfor gør de det? 

Vel for at vinde mesterskabet og undgå nedrykning? 

Men er det også fordi, hvis klubberne ikke hver især forbliver i Ligaen, så er de bange for at de unge talenter ikke vil søge hen til disse klubber (men til de andre ligaklubber i stedet for)? 

Men er der mange af disse unge talenter, som er de store klubber, som spiller på lavere rangeret 2. hold og måske aldrig rigtigt får chancen på Liganiveau fordi pladserne er få? 

Hvorfor er Ligaen og 1. Division reduceret i antal af kampe fra 13 til 9 kampe, så 3. HS, 4. HS, 2. DD & 3. HD er skåret væk? Er det fordi det skal passe til et TV format? 

Måske skulle en professionel holdturnering, fx. en Cup turnering, som bliver afviklet over få dage, være én ting til TV. Mens DH turneringen er en anden, som i første omgang bliver 13 kamp formatet igen? 

Jeg har intet imod udenlandske spillere, men jeg synes det gør det ligegyldigt, hvis en spiller kommer flyvende ind, spiller holdkampene og flyver ud igen i sekundet holdkampen er afviklet og dermed ikke bidrager til den daglige klubtræning, klubmiljø osv. Det kan ikke bidrage til meget i dansk badminton og vel slet ikke i forhold til hvad det angiveligt koster. Pengene kunne bruges på danske spillere i stedet for? 

Jeg er med på, at der er udenlandske spillere, som bor og træner i Danmark, men generelt får jeg ikke et større kick ud af at se holdkampresultater med mange (EU) og/eller (Udl) spillere. 

Er jeg alene om den holdning? 

Måske kunne klubberne blive enige om (Musketer ed) ikke at bruge mere end fx 1-2 udenlandske spillere pr. hold – måske ikke til gavn for klubbernes resultater på den korte bane, men til gavn for alle i dansk badminton på den lange bane, og dermed også klubberne selv på den lange bane?

TABEL 2

I denne tabel, som gælder for alle (DS- Ligaen) er spillerne opdelt i et 5 års interval. 15+ er de spillere som er mellem 15-19 år gamle på den faktiske kampdato, 20+ er de spillere som er 20-24 år gamle på den faktiske kampdato osv. Dog at bemærke at 45+ indeholder spillere helt op til 60 år.

Stærkt generaliseret, er aldersgruppernes grupperet:

De grønne er de unge spillere; ungdomsspillere og ungseniorer. Deres niveau er stadigvæk under udvikling. I de 10 år, hvor spillerne er unge er de år, hvor spillerne typisk tager deres ungdomsuddannelse og efterfølgende deres uddannelse.

De blå er spillere i deres prime; seniorer som potentiel bør være på toppen af, hvor gode de kan blive. Her startes samtidig arbejds- og familielivet.

De grå er seniorer i deres efterår, de har peaket fysiologisk og er ved at stoppe med at spille på et højt niveau.

De sorte markeret spillere er veteranerne; de kunne i princippet nøjes med at spille veteranholdkampe.

I 2019 blev der ændret lidt på strukturen særligt for 1. Div. hvilket gav ca. 40 ekstra spillere til DH turneringen.

De unge spillere er blevet flere fra et niveau på ca. 600 spillere i 2010 til i dag at være ca. 650-670 spillere. 

Grupperne med Prime og de Grå spillere er gået fra et niveau på knapt 600 til et niveau på godt 500 spillere.

Veteraner er mere end fordoblet fra ca. 50 spillere til ca. 130 spillere. Det svarer til at 10% af spillerne, som spiller i DH turneringen er mere end 40 år gammel.

Gennemsnitsalderen ligger mellem på 26-27 år igennem hele perioden.

Der er kommet flere yngre ind i DH turneringen, de gamle ”veteranerne” er blevet flere, mens spillerne fra 25-39 år er blevet færre. 

Er det ikke et tegn på at niveauet er faldet? 

Jeg synes, at alle der kan spille DH holdkampe skal gøre det, uanset alder. 

Men hvis der bliver relativt og absolut færre af spillere i deres bedste alder(25-34 år) også selvom de fleste udlændinge kommer i deres bedste alder, og flere af de gamle; vil det så betyde, at de unge har færre seniorer at lære fra til træningen (der er færre af dem) og veteraner træner samtidigt ikke ret meget? 

Hvis de unge flytter tidligt fra deres første klub til de store klubber vil det så betyde, at de efterlader et hul, som de små klubber kun kan udfylde ved at få de gamle til at spille holdkampene? 

Hvis der kommer mange for unge til de store klubber vil det betyde at de spillere, som er i deres bedste alder stopper – fordi den sociale del ryger? 

Måske er de store klubber for store – de gør et kæmpe stykke arbejde – og udnytter blot de muligheder og regler der er – det kan jeg sagtens forstå, men hvis fx at antallet af hold pr. klub i DH turneringen bliver nedsat til 3 pr. klub, så ville det måske gøre, at flere blev i de mindre klubber? 

Måske vil det hjælpe at give nogle af disse pladser som wildcard-pladser i DH turneringen til områder, hvor badminton på DH niveau er presset – i håbet om at det vil tiltrække/fastholde flere spillere i disse områder?

Hvis Danmark på den relative billige måde, som nu med kontigentbetaling, dermed kan fastholde foreningstanken, og kan have mange gode DH spillere bredt i hele Danmark, så vil vi med få midler kunne opretholde en DH turneringen med mange spillere, som i sidste giver mange flere gode spillere, som kan klare sig på den internationale scene?

Som sagt vender jeg snart tilbage med hele artiklen, hvor jeg skriver meget mere om alt det data, jeg har hevet ud af badmintonplayer. 

Jeg håber med denne teaser, at jeg har skærpet din nysgerrighed og forhåbentlig sætter nogle tanker og gode debatter i gang af nogle af disse spørgsmål jeg har stillet?

Mvh

Sung Jakobsen