Coaching – hvad er det rigtige?

Som Life, Sports Coach og Master i Sports Psychology har jeg igennem mange år observeret, både på TV og i hallerne rundt om i landet, når trænere coacher deres spillere i pauserne.

Vi er blevet forkælet med tændte mikrofoner i pauserne i kampene, der vises på TV og alt andet lige er det jo ofte det man som mange gange tager med sig videre – kopierer om man vil – for det er jo spillere på topplan der coaches.

Måden hvorpå der coaches er meget ens og jeg stiller spørgsmålet:
“gør det coachingen mere rigtigt?”

               •••••••••••••••••••••••••••••••••••

Hver spiller er unik og har forskellige behov for at tage information ind – specielt når pulsen er høj.

Som coach er det vigtigt at kunne vurdere sin spiller – analysere om man vil, om spilleren er klar til at tage imod information og på hvilken måde.

Når spilleren fører eksempelvis 11-3 eller vinder 1.sæt 21-8 – er det så vigtigt at coache spilleren eller er det bedre at lade spilleren fortsætte sit spil/af samme spor?

Mange coaches tænker “jeg SKAL ind på banen og snakke med spilleren” men hvorfor ikke lade denne spiller, der er så langt foran og gør næsten alt rigtigt på banen, være i sit element og så evaluere efterfølgende?

Det er med til at udvikle spilleren – at kunne analysere selv under kampen og få justeret ind efter hvor man taber og hvor man vinder boldene. 

Som coach har man også pulsen oppe, men kan sidde og kigge ind på kampen og få analyseret netop hvor pointene vindes og tabes, og så heraf fortælle spilleren undervejs eller i pauserne hvor det er hensigtsmæssigt at spille bolden hen eller hvor spilleren skal stille sig.

Men fællesnævneren er altså “er spilleren klar til dette? og hvis JA, i hvilket format skal der coaches” 

Jeg spørger de spillere der kan administrere dette i pauserne, om hvor de vinder og taber pointene – det er med til at udvikle spillerne at de selv er bevidste om dette faktum.
Nogle spillere skal have klar besked førend de performer, og nogle andre skal blot nurses med en feel good attitude i pauserne, og som coach er dette helt vitalt at kunne vurdere dette hos sine spillere og ikke bare gøre som de gør på TV. 

Det er nødvendigvis ikke rigtigt.

               •••••••••••••••••••••••••••••••••••

Et godt eksempel er at coachingen i HS finalen ved det nylig overståede DM i Esbjerg var vidt forskellig. Den ene coach får undervejs stillet sin spiller spørgsmålet : “skal vi gøre det som jeg synes eller som du synes ?”.
Spilleren tøver med sit svar og de bliver enige om at gå ned ad den enes vej. 

Den anden træner ved udmærket godt hvor hans spiller er og kommer med få konkrete forslag til at eksekvere taktikken og slagene.
Der er ikke noget der er rigtigt og forkert – men det handler om at de der coacher i denne finale ved hvor deres spillere er hvad de kan administrere oppe i hovedet samtidig med at performe på banen – altså omsætte coachingen til flere point.

Den gode coach er den coach, der ved eksakt hvornår der skal sættes ind med gode råd, reel coaching med de gode spørgsmål eller en kontant instruks. 

Vi ses ude i hallerne og håber ovenstående har givet mulighed for at tænke over hvilken slags coach du er og hvilken type spillere du har ansvaret for.

De bedste hilsner / Kind regards

Jan Nielsen