Hvad får klubberne ud af deres kontingent…? • Nyt indlæg!

Indlæg fra anonym kilde, kendt af Badmintonbladet.dk!

BadmintonBladet har i en række artikler sat spotlight på, hvad klubberne betaler for at være en del af det danske badmintonfællesskab, hvad de reelt får for deres kontingent og forskellige brugerbetalinger. Det har affødt en række kommentarer og spørgsmål, men ingen fra Badminton Danmark har indtil nu ønsket at bidrage i forhold til at kvalificere og nuancere debatten. Underligt med denne tavshed, for der er fortsat en række myter, der igen og igen hives frem, så som, at det er klubberne, der betaler for forbundets eliteprojekt.

Fra troværdige kilder med en ret omfattende og dyb indsigt i, hvordan tingene hænger sammen, har BadmintonBladet modtaget en række udsagn, som belyser ovennævnte spørgsmål mere detaljeret.

Omvendt så er hele diskussionen om forbundets indtægter og dermed klubbernes bidrag hertil ikke ny, den har løbende været oppe at vende, bl.a. på forbundets repræsentantskabsmøder, i medierne m.m., men derfor kan de forskellige argumenter og forhold godt tåle at blive gentaget endnu engang.

Da René Toft tilbage i 2014 blev valgt til ny formand blev klubbernes kontingentbetaling til forbundet fastfrosset i 2014-tal. Det betød, at forbundet ikke kunne øge sine indtægter ved at hæve prisen på kontingenter, licenser og deltagerbetaling i forbundsarrangementer. Væksten i indtægter, som var et klart defineret succeskriterie for den nye direktørs ansættelse kunnesåledes alene komme fra flere medlemmer, øgede tilskud fra DIG og Team Danmark samt sponsorer og andre kommercielle partnerskabsaftaler.

I 2022 fordelte Badminton Danmarks indtægter sig på følgende måde i afrundede tal;

– Kontingenter & licenser​ 10 %

– Aktiviteter, bl.a. holdturneringen​ 10 %

– Tilskud fra DIF & TD​​ 15 %

– Kommercielle indtægter ​60 %

– Diverse​​  5 %

Badminton Danmarks samlede talent- & eliteprojekt udgør ca. 20% af forbundets samlede økonomi og er alene finansieret af tilskud fra primært Team Danmark, i mindre grad DIF, sponsorer samt spillerne selv.   

Klubberne bidrager således overhovedet ikke til finansieringen af de sportslige og elitære indsatser i forbundet. Dette er et faktum uanset, hvad der fra tid til anden fremføres af andre argumenter.

Men hvad går klubbernes kontingent- og licensbetalinger så til?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at godt nok opkræver Badminton Danmark kontingent- og licensbetalinger fra klubberne, men 50 % af disse indtægter sendes videre til kredsene ud fra en fordelingsnøgle baseret på dels medlemstal, dels klubbernes aktivitetsniveau (A, B, C eller D niveau, hvor D er gratis). Hvordan kredsene så anvender deres andel af disse indtægter kommer vi tilbage til om lidt.

Kigger man i Badminton Danmarks 2023 regnskabet, så bidrager klubberne samlet med 6,7 mio. kr. i primært kontingent- og licensbetalinger. Disse indtægter dækker udelukkende ca. 75 % af forbundets samlede omkostninger til administrativ og politisk drift og administration – løn til administrative medarbejdere, husleje, kontorhold, kommunikation og marketing, daglig drift og administration af sekretariatet, bestyrelseshonorering, politiske udvalg, møder etc., bemærk, at IT drifts- & udviklingsomkostninger ligger under Event. De sidste 25 % af finansieringen til administrativ og politisk drift kommer som tilskud fra DIF.

Herudover betaler klubberne og medlemmerne for deltagelse i forskellige aktiviteter, ikke mindst holdturneringen (Liga til Danmarksserie, øvrige rækker inklusiv ungdom, motionist og senior+ ligger i kreds/DGI regi) samt individuelle turneringer arrangeret af forbundet (UDM, DMU, DMU-hold, LM etc.)

Disse aktiviteter giver et mindre overskud, som bl.a. er med til at finansiere træneruddannelsen og samarbejdet med DGI. Om prisen for deltagelse i disse aktiviteter er rimelige, for høje eller for lave er ikke et tema for denne analyse.

Så i regi af Badminton Danmark er det forholdsvis overskueligt at synliggøre, hvad klubberne får for deres kontingent- & licensbetalinger. Om det er for meget eller for lidt, må være op til hvert enkelt selv at tage stilling til.

Omvendt bliver det noget mere ugennemskueligt at synliggøre, hvad klubberne får for den del af deres kontingent- og licensbetalinger, som sendes videre til kredsene. 

Det skal måske her lige genopfriskes, at Badminton Danmark kun har 8 medlemmer! De 8 kredse!

Alle klubber, inklusiv deres medlemmer, er først og sidst medlem af deres respektive kreds, et medlemskab der er “påtvunget”, hvis man vil være en del af Badminton Danmark. 

Badminton Sjælland har eksempelvis 159 medlemsklubber med i alt 23.843 medlemmer pr. 31. december 2023. Tallene for 2024 er netop offentliggjort og viser igen i år en tilbagegang i medlemstallet.

Nedenfor ses udviklingen i de fem regioner i perioden 2019 til 2024. 2019 anvendes her som Index 100, da det samlede medlemstal netop senest i 2019 toppede efter at bunden blev nået i 2014.

Det er bemærkelsesværdigt, at  Badminton Danmark faktisk formåede at fastholde uændret medlemstal i årene 2021 – 2022, hvor landet var ramt af hårde nedlukninger grundet COVID19-pandemien, hvilket især ramte indendørs idrætterne hårdt. Således gik idrætter som håndbold, svømning og gymnastik markant tilbage i denne periode i medlemstal, men har efterfølgende formået at vende udviklingen og har i flere tilfælde flere medlemmer end før pandemien. Det samme er ikke sket i badminton, her er udviklingen netop gået den modsatte vej, hvilket også ses i forbund som Atletik, Cykling, Ridning m.fl.

Et fællestræk for disse forbund med markant medlemstilbagegang er, at der i denne periode har været ”uro” i den politiske ledelse. Om det er hele forklaringen på medlemstilbagegangen, skal være usagt.

Ser man isoleret på de fem regioner, så står Sjælland for den største tilbagegang i medlemstallet svarende til næste 14 %-point, mens Hovedstaden har formået at fastholde noget der minder om status quo.

Netop fordi kredsene er de nærmeste til at varetage klubbernes og medlemmernes interesser, herunder ikke mindst understøtte klubberne i deres udvikling, deres evne til at fremstå attraktive med relevante og aktuelt tilbud til deres medlemmer og potentielt kommende medlemmer, er det relevant at se på, hvad kredsene så rent faktisk bidrager med.

Kigger man de forskellige kredses årsberetninger igennem, så er der en række fælles gennemgående aktiviteter, som kredsene udbyder og faciliterer. 

Først og fremmest drejer det sig om

– Holdturnering for ungdom, senior+ samt senior fra kredsserien og nedefter

– Det årlige Kredsmesterskab 

– Kredsmatcher for de bedste ungdomsspillere

– Kredstræning for de bedste ungdomsspillere

– Fællesrejser for de bedste ungdomsspillere

– Deltagelse i internationale turneringer for de bedste ungdomsspillere og seniorer

– Uddannelse af dommere

Bortset fra holdturneringen, som godt nok udbydes af kredsene, men i de fleste tilfælde administreres af DGI eller administrationen i Badminton Danmark, så er hovedparten af alle øvrige kredsaktiviteter målrettet de ”bedste spillere”, eliten og mesterrækken. 

Et andet aspekt ved ovenstående aktiviteter er, at de er mere end 100 % finansieret af brugerne selv via deltagergebyrer. Med andre ord, kredsene har i langt de fleste tilfælde en nettoindtægt på disse aktiviteter!

Et særligt forhold gør sig gældende i København, hvor kredsen på vegne af de klubber, som holder til i kommunalt ejet haller, varetager planlægningen af holdkampe i holdturneringen. Der er således tale om en central administrativ rolle, som kredsen bruger mange arbejdstimer på.

Men, hvis ovenstående aktiviteter er brugerfinansieret og ikke finansieret af klubbernes kontingent, så må kontingentet vel gå til udviklingsindsatser, som hjælper og understøtter klubberne i deres arbejde og udvikling? 

Kigger man på de forskellige kredses årsregnskaber, så er dette ikke umiddelbart tilfældet. 

Denne opgave, at understøtte og hjælpe klubberne i deres udviklingsarbejde, har man nemlig langt hen ad vejen udliciteret til DGI Landsdelene. En beslutning tilbage fra 2014, hvor Badminton Danmark og DGI Badminton som nogle af de første indgik i et formaliseret samarbejde ifm. opstarten af Bevæg Dig for Livet kampagnen. Badminton Danmark opsagde som led i denne aftale sine egne udviklingskonsulenter og lagde hele ansvaret for bredde- & udviklingsarbejdet over til DGI, hvor det har befundet sig lige siden.

Andre BDFL – idrætter, som håndbold, fodbold, gymnastik m.fl. valgte at fastholde deres egne udviklingskonsulenter og alene samarbejde med DGI omkring aktiviteter og uddannelse. Disse idrætter har alle haft markant medlemsfremgang de seneste 2 – 3 år!

Badminton Sjælland modtog i 2023 kr. 394.222,- i kontingent og licensbetaling fra deres medlemsklubber. Herudover havde de kr. 778.435 i indtægter på de forskellige aktiviteter. En nærmere analyse af regnskabet viser, at kontingenterne primært blev brugt på to poster 1) fællesrejser for de bedste ungdoms- & seniorspillere kr. 284.512 (netto) samt 2) administration kr. 106.802. 

Med andre ord stort set ingen støtte til klubbernes bredde- & udviklingsarbejdet. Kredsen har en likvidformue på næsten 1,5 mio. kr.

En tilsvarende analyse for Badminton København viser kontingentindtægter i 2024 på kr. 215.625, øvrige indtægter kr. 399.210. Kredsen giver et årligt tilskud til en i DGI-regi ansat badmintonkonsulent på ca. 235.000 kr., som målrettet arbejder på at understøtte klubberne i kredsen. Dog skal man være opmærksom på, at Kredsen får andel i det overskud, som VM i 2023 i Royal Arena generede, da det var en betingelse for støtten til arrangementet fra København Kommune, at en del af et eventuelt overskud, skulle anvendes til gavn for klubber og foreninger indenfor badmintonsporten i kommunen. Kredsen har således de seneste to regnskabsår haft markante overskud og har i dag en likvidkassebeholdning på 1.455.385 kr.

Slutlig kigges der også på Badminton Midtjylland, som i 2024 fik kr. 442.422,- i kontingent- og licensbetaling. Hovedparten af disse indtægter gik til dels projektstøtte til klubber på 114.000,- kr. samt administration på 200.156,- kr. Kredsen har en likvid formue på 1.404.468,- kr.

Konklusionen for de tre største kredse under Badminton Danmark er således samlede kontingentindtægter på 1.052.269 kr. Heraf går mindre end 1/3 af indtægterne, helt præcist 334.000 kr. til understøttelse af klub- og medlemsudvikling for bredden. En anden 1/3, helt præcist 357.000 kr., går til administrative opgaver. Den sidste 1/3, helt præcist 361.000 kr. går til eliteaktiviteter – udover, hvad deltagerne i eliteaktiviteterne selv bidrager med i brugerbetaling. 

De tre kredse har en samlet likvidformue på +4,3 mio. kr., hvilket er mere end Badminton Danmarks samlede egenkapital.

Konklusionen på, hvad klubberne får for deres kontingentbetalinger til kredsene er således,

– En række mere end 100 % brugerfinansieret aktiviteter, primært holdturnering og kredsmesterskab

– En lang række aktiviteter for eliten og mesterrækken

– Administration

– Lidt sporadisk støtte til nogle få klubudviklingsprojekter