AB fik fuld gevinst til sidst

Loading

Det blev tæt i kampen mellem AB Aarhus og Odense da de to hold mødtes i Badmintonligaens fjerde runde. Inden kampen havde Odense fire point, mens AB havde tre, så begge hold havde brug for point hvis du skulle hænge på i toppen af grundspillet.

Det startede tæt og i de fire første kampe endte med en ligelig deling. Først på pointtavlen var Odense med en sejr i to sæt i damedouble. Efterfølgende kunne Anders Antonsen levere et flot comeback, da han i det meste af tredje sæt havde været bagud, men i sidste ende vandt 23-21 over Raul Must.

Mixeddouble var ligesom 1. herresingle utrolig tæt, og med 23-21 og 21-19 i henholdsvis anden og tredje sæt kunne Sara Thygesen og Frederik Søgaard gøre det til 2-1 til Odense. Føringen holdte dog ikke ret lang tid, da Flemming Quach i to sæt slog Steffen Rasmussen.

Lim Ying Fun skulle så op mod Henriette Jensen, og her levnede malayen ikke meget, da hun med 21-13 og 21-6 bragte AB foran 3-2.

Sjette kamp var Oliver Babic/Kasper Antonsen mod Patrick Bjerregaard/Søren Toft. Her blev det rimelig tæt, men i to sæt kunne Babic/Antonsen alligevel tage kampe, 21-18 og 21-19. Dermed kunne AB sætte tre point på kontoen efter en 4-2 sejr.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …