Badmintonbladet og frivilligheden…..et arbejde?

Jeg bliver regelmæssigt spurgt, igen her til aften i det store omklædningsrum, om det er et fuldtidsarbejde at drive Badmintonbladet? 

Jo da, i den grad! Bare uden løn! Jeg har et betalt og helt normalt fuldtidsarbejde ved siden af. Svarede jeg, dryppende efter 60 minutters badminton i næsten 30 graders varme og stillestående luft i Den Store Hal. 

Men sandheden er, at jeg bruger rigtig mange timer på det her fritidsprojekt. Især hvis jeg lægger de frivillige timer i klubben oveni. Absolut mere end 40 timer om ugen. Nærmest hver uge. 24/7/52. 

Sandheden er også, at jeg har indgået én økonomisk aftale – med Racket Group, der har mærkerne FZ Forza og Victor. Den aftale giver mig ret til udstyr, som jeg fortrinsvis vil give gratis videre til unge i mit lokalområde. Efter eget ønske er der ingen likvide midler involveret. Af den grund vil du regelmæssigt se de mærker i tekst, fotos og videoer – forhåbentlig uden at dominere, virke alt for påtrængende og fjerne fokus fra det, det handler om – badminton for alle! 

Sandheden er desuden, at jeg kunne have tjent mange penge, hvis jeg havde sagt ja til de mere end 150 henvendelser, jeg i de sidste 3 år, hvor jeg alene har ejet og drevet Badmintonbladet, har modtaget fra bettingfirmaer om reklameplads. 

Jeg er helt holdt op med at besvare de henvendelser. Og det kommer aldrig til at ske. 

Hvorfor bruger jeg så mange timer på webmediet og i Den Store Hal? Bliver jeg aldrig træt af det?

Jo da! Ofte? Tjah, lad mig sige regelmæssigt. Når tanken og tvivlen kommer og jeg spørger mig selv “hvorfor”, indser jeg dog hurtigt, at jeg ikke lade være. At det er sjovt. At det giver mening – at være aktiv og skabe et produkt eller et tilbud, andre kan bruge, finder interessant og holder af. 

Det er vigtigt af og til at stoppe op og spørge sig selv, om det man gør og bruger ens liv på, er holdbart, sundt, formålstjenligt, sjovt og interessant, giver mening og bidrager til ens “sense of coherence”, et udtryk fra Aaron Antonovsky. 

For mangel på retning og SOC er forbundet med alt det usunde. 

Det med badminton giver mit liv en følelse af sammenhæng. I høj grad. Og når det er tilfældet er indsatsen ikke bare nok et arbejde, som man får lønkroner for, men en meningsgivende frivillighed, som ikke altid, men meget ofte har en tilfredsstillende værdi, der giver livet dybde, glæde, indhold…..ja mening og “sense of coherence”. 

Så næste gang vi mødes derude i en hal i vores Dronningerige – eller du møder en anden frivillig, så må du gerne smile og vise taknemmelighed. 

Det ér lønnen. 

Måske også byde på en kop kaffe!

Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl