Badmintonligaen: TSS tog første stik

Loading

TSS tog her til aften imod Værløse i første semifinalen i Badmintonligaen, og der var spænding hele kampen igennem, hvor det først var til allersidst at der blev fundet en afgørelse.

Værløse startede klart bedst og de to første kampe faldt ud til udeholdet. Det var Line Kjærsfeldt og Julie Finne-Ipsen/Thilde Mattisson der stod for sejrene, over henholdvis Sonja Pekkola og Mette Poulsen/Li Wenyan. 2-0 til Værløse, og dermed et godt udgangspunkt.

Efter de to sejre var det så TSS’s tur til at vinde kampe. Her var det Kim Bruun og Hans-Kristian Vittinghus der i herresinglerne reducerede til 2-2.

Afgørelsen skulle så findes i de to sidste kamp; mixed- og herredouble.

I mixedduoble havde Selena Piek og Mads Kolding revanche tilgode fra grundspillet, hvor de tabte til netop Emma Wengberg og Søren Gravholt. Piek og Kolding tog første sæt 21-15, og dermed var de godt på vej til at give TSS endnu en sejr. Samtidig havde TSS’s herredouble, Kim Astrup og Anders Skaarup, også vundet første sæt med 21-9. Værløse var dermed under maksimalt pres i begge kampe.

Piek og Kolding fik med en godt start på andet sæt og vundet dette med 21-14, og kunne dermed få deres revanche samtidig med at de kunne bringe TSS på 3-2. Kort tid efter gjorde Astrup og Skaarup arbejdet færdigt. Med 21-10 vandt de andet sæt, og så kunne TSS juble over en 4-2 sejr, og et rigtig godt udgangspunkt inden returkampen på søndag.

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …