“Badmintontanker: Den gamle pokal har mit navn indgraveret” …..En rejse gennem 50 år!

Bragt første gang den 21. september 2015

Badmintontanker: Den gamle pokal har mit navn indgraveret

……nu opdateret en smule!

Sønderborg. Nordborg. Bylderup-Bov. Tønder. Over Jerstal. Esbjerg. Guldager. Vejen. Vingsted. Kolding. Bramdrupdam. Sdr Bjert. Fredericia. Erritsø. Gårslev. Vejle. Bredballe. Egtved. Grindsted. Horsens. Brande. Skanderborg. Beder Malling. Hørning. Tranbjerg. Viby.

Efter mere end 20 år i Kolding BK, i den gamle fire baners hal med det blødeste trægulv, skiftede jeg som 29-årig til Viby BK. Fra Danmarksserie til 2. division. Fra 1HS til 4HS. Hørte for første gang om forspændingshop, aldrig lært det, bare gjort det, aldrig haft en rigtig træner som Kent Madsen, aldrig trænet så hårdt. En stor øjenåbner.

Aarhus. Højbjerg. Skovbakken. Vejlby Risskov. Brabrand. Herning. Holstebro. Struer. Viborg. Randers. Ålborg. Frederikshavn. Odense. Bolbro. Nr Broby. Svendborg. Nyborg. Rønne. Allinge.

Klubskifte fra Viby til Smash på Frederiksberg to år senere. Drive kunne ikke bruge mig. Kæresten på Langelandsvej kunne. Det blev til ca 10 år i Smash, afbrudt af to ophold i Frankrig – 5 måneder på ferie og 8 måneder som træner, begge i (Red Star) Mulhouse, Alsace. Tilbage i DK rejste jeg i de næste 10 år hver sæson 2-4 weekender til Frankrig for som semi prof – ingen løn bare udgifterne betalt, at spille holdkampe for RSM. Vi spillede mest i Østfrankrig, med enkelte kampe i Provence i syd til Paris og Lille i nord. Flere gange havde jeg et af mine små børn med, så deres mor ikke skulle passe dem alle alene, mens jeg var væk på morskab.

Frederiksberg. Gladsaxe. Valby. Vanløse. Kastrup. Charlottenlund. Gentofte. København. Glostrup. Albertslund.

Lejligheden på 3. sal i svømmehals kvarteret på Frederiksberg blev efterhånden lidt trang med to små børn og blev skiftet ud med et stort stråtagshus i Køng. Den nye klub hed Næstved.

Næstved. Nakskov. Nykøbing Falster. Rødby. Eskilstrup. Nr Alslev. Kraghave. Stubbekøbing. Herlufsholm. Præstø. Mogenstrup. Toksværd. Stensved. Vordingborg.

Det blev til én sæson på det hårde gulv i Næstved, blandt unge talentfulde spillere i Danmarksserien, før jeg skiftede til mere jævnaldrende i Vordingborg.

Køge. Strøby Egede. Slagelse. Sorø. Nordby. Ringsted. Havdrup. Mørkøv. Asnæs. Tuse Næs. Holbæk. Skibby. Roskilde. Solrød. Greve. Ishøj. Hvidovre. Taastrup. Humlebæk. Holte. Farum. Værløse. Lillerød. Hillerød. Helsinge. Blistrup. Birkerød. Herlev. Ballerup. Lyngby.

Efter 4-5 sæsoner i Vordingborg flyttede jeg til Lyngby, drevet af mere nærhed med børnene. Valgte Værløse pga deres veterantræning. Snart deltog jeg også på seniortræningen og spillede både veteran- og seniorholdkampe. Dobbelt kampprogram. Tror ambitionerne var størst på veteranholdet. Allan Kristiansen piskede os som holdleder. Trods den dejlige klubånd, savnede jeg vandkantslivet og et lille hus i Vordingborg. Flyttede to år senere tilbage til 4760 i Det Hvide Hus nær strand og marker.

Her er jeg endnu. I den gamle og slidte hal, Vordingborghallen, den gode hjemmebane, med de dårlige brusere, den rungende akustik, og de andre gamle spillere…..som der er blevet lidt færre af

Savner af og til det store og levende klubmiljø med et rigtig klublokale og cafeteria som i Viby og Værløse. Savner volumen, de mange spillere i alle aldre, de mange stemmer, det større input. Det “rigtige” klubliv med bestyrer og et levende klublokale.

Shreveport. New Orleans. Houston. San Francisco. San Diego. Davis. Manhatten Beach. Mulhouse. Strasbourg. Saint-Louis. Guebwiller. Thann. Colmar. Audincourt. Grenoble, Geneve. Morteau. Chambery. Dijon. Aix-en-Provence. Bourg-en-Bresse. Besancon. Nancy. Paris (Creteile, Saint-Denis, Aulnay-sous-Boir….og måske flere). Roubaix. Lille. Reims. Braunschweig, Delmenhorst, Växjö, La Possession og Saint-Denis på Reunion

De nævnte byer er dem, jeg kan huske at have spillet i gennem årene.

Mange forskellige klubber og haller. Nogle er firkantede kasser beregnet og brugt til mange sportsgrene. Andre klassiske badmintonhaller, som den i det centrale Kolding, som blev bygget i 1937, men i slut 90’erne revet ned til fordel for en parkeringsplads til en uddannelsesinstitution og erstattet af et nyt ketchercenter udenfor bymidten, hvorefter klubben oplevede en ikke hidtil set – og fantastisk opblomstring. I deres pokalskab står den gamle klubmesterpokal i herresingle med alle navnene indgraveret. Også mit.

Helt ny på min byliste blev Dragør, som Vordingborg Badminton Klub gæstede i anden holdkamprunde i den 19. september 2015. Det blev en meget tæt holdkamp i den tidligere flyhangar.

Siden er de lange ture med badmintonholdkampe langsomt reduceret en del. Fra Danmarksserie til Serie 1, og nu holdkampe i Lolland-Falster kredsen

Et langt liv i badminton, sån’ omtrent 50 år – med forhåbentligt flere år endnu med legen på den grønne bane.

Med alderen, slidtagen og skaderne – og tiltagende forkalkning af ambitionerne er niveauet, tempoet og udholdenheden faldet, mens overblikket og forståelsen – og baghånden er blevet bedre!

Jeg har mere eller mindre sagt farvel til den regulære seniortræning, som nu gudskelov domineres af 15-25 årige, der vil spille fladt, hurtigt og uden clear, og deltager mest på tirsdagsholdet, hvor mit “put-spil” stadig virker og hvor min yngste søn også spiller!

Endelig, efter 20 års venten har ét af mine tre børn fundet glæden ved badminton. Dét er genialt. Og dertil kommer, at kærestens 15 årige søn nu deltager på seniortræningen efter 3 år på den nu indstillede Team Storstrøm træning, og med ham kan jeg af og til have badmintonsnakke af tiltagende nørderi.

Er cirklen ved at slutte? Tror jeg ikke. Der er stadig masser af ting at udrette i vores sport. Det er tid til for alvor at forsøge at give tilbage! Mere end nogensinde trænger mange til at opdage glæden ved kombinationen af bevægelse i og med en gruppe ligesindede.

I ved, det kaldes fællesskab, sammenhæng, tillid, det ofte oversete samfundskit.

Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl