Livet i hallen….

På middagsbesøg i AB.

Den gamle hal fra 1935. Klassisk rundbue med grønne baner og relativ lavt til loftet. Med det klassiske klublokale og cafeteria med vinduer ud til hallen i gulvniveau – og som stadig drives på klassisk old school facon. Som en af de få tilbageværende i vores Dronningerige. Med hjertet og ikke kun med fokus på økonomi.

I aften er der Ligakamp her mod Gentofte og 100 spisende gæster. Halbestyrer Antonsen skal snart i gang med skrælle kartofler.

Ben Lane har lige forladt hallen.

Viby Badminton Klubs bestyrer er stoppet og ifølge min søster er det uvist, om klubben fremover får en cafeteriabestyrer/-forpagter. Måske skal de drive det fremover på frivillig basis. Sker det, forsvinder maden, opsigten, omdrejningspunktet. Det kunne være det første skridt ned ad trappen. Medlemstallet er på 300-400, og antallet af banelejere er for nedadgående og det er typisk det segment, der bruger penge i cafeteriet.

Højbjerg Badminton Klubs cafeteria drives af professionelle forpagtere, der også leverer mad ud. De har nogle høje priser på deres mad, hører jeg, og også lukket af og til i weekenderne.

Forskellige løsninger.

I går jeg på besøg hos Morten i Hørning, og vi tog hen i deres idrætscenter. Flere haller, nye og gamle – og flere på vej, fitness, legerum og et fælles cafeteria for alle. Folkeskolen ligger lige ved siden af. Der var liv – masser af liv. Alle aldre. Håndbold, badminton, cykling, motionscenter…og meget mere. Hørning har ca 8.500 indbyggere og nærmest al sportslig aktivitet er samlet på ét sted.

En anden måde at løse det på – det med liv, det åbne cafeteria, fællesskab og samlingssted.

Hvad er fremtiden?

Hver for sig?

Det fælles?

I Vordingborg købte kommunen de gamle industribygninger fra plast fremstillingen og der blev sammen med DGI bygget en ny svømmehal, motionscenter, en kunststofbane, et cafeteria og en af de store haller blev lavet om til idræt – med meget lavt loft og dermed uegnet til håndbold og badminton. Byen har færre økonomiske kræfter og har svært ved at kunne lave en “Hørning-løsning”, selvom jeg bestemt godt kunne ønske mig, at “min” hal, Vordingborghallen og klub blev en del af noget større og lagt samme sted – og fik noget mere liv.

Nu vil jeg køre til Kolding, hvor de har et ketcher center for badminton og tennis – en tredje vej.

Jeg tror ikke, de har et velfungerende og klassisk cafeteria. Men de har succes med badminton.

Hvad vil vi med idræt og badminton?

Må vi hver især finde vores egen løsning?

I morgen aften er der møde i Badminton Danmarks nye udvalg i Odense omkring “Levedygtige klubber”.

I kan læse mere om det sidste fremover her på Badmintonbladet.

Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl

Læs også

“Badmintontanker: Den gamle pokal har mit navn indgraveret” …..En rejse gennem 50 år!

Bragt første gang den 21. september 2015 Badmintontanker: Den gamle pokal har mit navn indgraveret …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.