Foto @Anette Vollertzen

Bitburger Open: Astrup og Skaarup sejrer i danskeropgør

Loading

De første kvartfinaler til Bitburger Open er nu spillet, og det blev med en enkelt dansk sejr. Kim Astrup og Anders Skaarup formåede således, at sejre i det interne danske opgør mod David Daugaard og Mathias Christiansen.

Det var ellers en spændende kamp, hvor der skulle tre sæt til før der var fundet en vinder. Første sæt blev vundet af Kim og Anders, som var foran fra start til slut. Andet sæt var så stik modsat, og efter at den havde stået 1-1 var det David og Mathias som førte an.

Tredje sæt startede med at Kim og Anders sad på kampen, og doublen var foran 7-0 før David og Mathias kom på tavlen. David og Mathias indhentede Kim og Anders ved 13-13, og var foran 14-13 og 16-15, men i sidste ende blev det Kim og Anders der med 21-19 tog den samlede sejr.

I damedouble tabte Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i to sæt til et kinesisk par.

Senere idag spiller Anders Antonsen og Mette Poulsen kvartfinale i henholdsvis herre- og damesingle.

Resultaterne fra Bitburger Open

Læs også

Bitburger Open: Astrup og Skaarup semifinaleklar efter flot kamp

Kim Astrup og Anders Skaarup vandt en flot sejr i kvartfinalen ved Bitburger Open. Andenseedede Kim Astrup …