De nykårede All England-mestre, Mathias Boe og Carsten Mogensen, har været en del i mediemøllen siden deres store triumf i Birmingham i søndags.
Tirsdag var der ekstra fart. Tidligt oppe hos TV2 på Hovedbanegården var de to badmintondrenge. Og det blev en lang dag, fordi om aftenen var Boe og Mogensen endnu en gang gæster hos Liga på P3. Et sports/musik-program der følger de største aktuelle sportsbegivenheder.
I studiet hos Louise Dreisig og Jesper Holm blev der quizzet, drillet og hygget, og heldigvis også talt en del badminton. Mathias Boe og Carsten Mogensen lover at gå efter at komme med til OL i Rio. Hør Mathias Boe og Carsten Mogensen i Liga på P3.