Der skal i aften spilles Bronzekamp i Værløsehallerne. Foto: @ Annette Vollertzen

Bronzekampen skal afgøres i aften

Selvom der ikke spilles Guldkamp, spilles der dog Bronzekamp. så hvis man har behov for at se badminton er der stadig mulighed for det. I aften kl. 19.00 mødes Greve og Værløse nemlig i bronzekampen. Kampen spilles i Værløsehallerne.

Greve og Værløse tabte tidligere semifinalerne til hhv. Skovshoved og Team Skælskør Slagelse. De to hold har mødt hinanden tidligere i grundspillet, hvor Værløse på udebane vandt 4-2 over Greve. Værløse vandt alle tre singler og damedoublen, mens Greve tog mixeddoublen og herredoublen.

I aften stiller begge hold op med næsten de samme opstillinger som sidst. Værløse har dog rykket Line Kjærsfeldt, der normalt spiller single, over i mixdoublen sammen med Søren Gravholt i stedet for Mai Surrow. Værløse mangler ikke gode damesingle spillere, og har derfor kunne sætte Anna Thea Madsen over i singlen i stedet for Line Kjærsfeldt. Damesinglen var Værløses sikreste kort i sidste opgør, hvor Line Kjærsfeldt vandt kampen 21-13, 21-9.

Greve har byttet om på Isabella Nielsen og Ditte Søby Hansen, så Isabella Nielsen skal spille damedouble med Rikke Søby Hansen, mens Ditte Søby nu skal spille mixeddouble med Mikkel Delbo. Greve har altså ændret på den mixeddouble, der vandt i to sæt over Værløse sidste gang – dog kom de i ombolde i andet sæt. Måske er det primært resultatet af, at Greve vil styrke den damedouble, som de tabte 21-15, 21-17 ved det sidste møde.

Tilbage står 1. herresingle, 2. herresingle og 1. herredouble uændrede. De to herresingler gik begge i tre sæt, sidst de to hold mødtes. Her vandt Værløse som sagt begge, da hverken Brice Leverdez eller Joachim Persson levede op til deres roller som favoritter mod hhv. Rasmus Messerschmidt og Mikkel Mikkelsen. Herredoublen vandt Greve i en tæt kamp i tre sæt ved sidste møde – til trods for at Værløse konstellationen bl.a. byder på den tidligere verdensmester Jonas Rasmussen.

Umiddelbart ser Værløse stærkest ud i mixeddoublen og damesingle, mens Greve står stærkest i de to herresingler. Dog skal begge singler ryste deres sidste nederlag af sig. Dermed kan kampen komme til at afhænge af damedoublen og herredoublen. Ingen af disse doubler blev vundet helt overlegent sidste gang, og Greves damedoublen er blevet modificeret siden sidst. Det er desuden ingen hemmelig, at nervøse spillere i en afgørende kamp og det lynhurtige spil i double, der oftest afgøres på de første 3-5 bolde, kan være en opskrift på kampe, der er umulige at forudse på forhånd.

Af Thomas Ehlig-Jensen

RSL BADMINTONLIGAEN banner

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …