Bruuns blog: En skade ødelagde gylden chance for at slå top 10-spiller

Denne blog kommer til at handle om et ærgerligt nederlag mod en top 10-spiller og om min situation i Greve, hvor jeg ikke har følt mig særlig godt behandlet. Desuden handler den om fremtiden og om, at jeg har kæmpet med skader længe nu.

Det første, jeg vil fortælle om, er en stor kamp ved German Open. Her mødte jeg i første runde Anthony Ginting, som er i top 10 i verden. Jeg spillede et fejlfrit første sæt mod ham, hvor jeg var klar på, hvad jeg ville. Jeg havde dermed en god taktik og vidste, hvad han var god til. Han er en meget eksplosiv spiller, så det var vigtigt, at jeg kunne følge med i tempoet. Alt fungerede i dette første sæt: Jeg gav ham ikke tid til at angribe, min defensiv var god og jeg lavede nogle fine maskeringer.

Da jeg så rykker hurtigt i starten af andet sæt, mærker jeg et smæld i låret og falder sammen. Efter fibersprængningen prøver jeg at spille videre, selvom jeg godt kan mærke, at det ikke er godt. Det er jo langt fra hver dag man spiller så godt. Det gik dog desværre ikke, og jeg måtte kort tid efter trække mig.

Dette ærgerlige nederlag gjorde desværre, at jeg faldt en del tilbage på verdensranglisten, da jeg havde mange point at forsvare ved German Open. Det betød, at jeg missede turneringer i Orleans og Finland og nu skal spille nogle sommerturneringer for at optjene point. Det har jeg det okay med, selvom det er lidt irriterende, at jeg skal ud og rejse langt nu. Jeg har ikke helt planlagt hvilke turneringer, jeg skal spille, men det bliver i hvert fald i USA og Canada og måske i Asien.

Ærgerlig situation i Greve

Et stykke tid efter German Open havde jeg en kvartfinalekamp for Greve mod Raul Must. På trods af, at jeg godt vidste med min skade in mente, at det ikke var det smarteste at spille, gjorde jeg dette. Jeg havde nemlig ikke trænet i tre uger. Mine muskler var derfor trætte, og jeg kompenserede dermed i det, at jeg brugte kroppen anderledes.

Jeg havde derfor i min kamp til sidst ikke kræfter i venstre lår, da jeg hopper, hvorfor jeg falder sammen. Der var tale om endnu et smæld i samme side og helt konkret en fibersprængning. Det var endda andet sæt, hvor jeg var foran 17-13, så det var ekstra surt. Ydermere var det den afgørende kamp i holdkampen. Jeg spillede dog videre til i midten af tredje sæt, hvor jeg måtte trække mig. Derefter kunne jeg dårligt gå og blev derfor nærmest båret på toilettet og ind i bussen. Denne kamp kostede ydermere tre ugers pause.

Efter kampen fik jeg at vide af Greve, at de ville hive fat i mig og snakke fremtid efter holdkampen. Jeg har nu ventet i tre uger på svar, og de bliver ved med at aflyse og udsætte møder, hvilket jeg ikke synes er god stil. Jeg mener, jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for dem med tanke på min kamp lige efter en skadesperiode. Så det er utilfredsstillende, at dem der står for forhandlingerne af spillerkontrakter, ikke tager kontakt. Jeg håber selvfølgelig på blive i Greve, da jeg elsker at komme i klubben.

Skadesmæssigt ser det dog bedre ud nu, da jeg så småt er begyndt at komme på banen igen. Min første træningsdag i går gik således fint, og forhåbentlig går det den rigtige vej nu. Jeg kan dog godt mærke, at formen langt fra er der. Jeg har imidlertid en god lang grundperiode nu, hvor jeg kan træne. Dette hjælper sandsynligvis en del på det.

Kim Bruun