Da Girls in Sport i 2014 interviewede den talentfulde badmintonpige Caroline Sigsgaard, lå al fokus på at spille sig tilbage på landsholdet efter en skade. Så blev der stille omkring Caroline. Vi har spurgt hende, hvor hun blev af og hvorfor. En snak, som langt de færreste elitesportsudøvere, der med ét forsvinder fra rampelyset, har modet til at tage.
“Jeg har ikke fået spillet så meget i denne sæson”, indleder Caroline Sigsgaard. Så beretter hun, hvordan hun blev ramt af alvorlig sygdom og måtte tilbringe en lang periode på hospitalet. Caroline er helt åben omkring forløbet, og hun fortæller om stærke smerter, vægttab og voldsomme bivirkninger ved den medicin, der skulle til for at få en betændelsestilstand i fordøjelsessystemet under kontrol.
Den mentale kamp
Vi kommer ind på den mentale omvæltning, som Caroline Sigsgaard blev udsat for. ”Jeg har altid været meget aktiv. Det var ret hårdt at gå fra at spille og træne rigtig meget hver dag til ikke at måtte dyrke sport overhovedet i meget lang tid. Der var så meget fritid”, fortæller Caroline. Heller ikke undervisningen i skolen kunne hun deltage i, så fraværsstatistikken blev endnu en stressfaktor. Rastløshed er den overskrift, som Caroline sætter på den svære tid. Men hun var ikke i tvivl om, at hun ville og kunne komme tilbage til elitesport.
På vej tilbage
Og sådan blev det. “Det har været et meget langt, hårdt og smertefuldt forløb, men jeg har det meget bedre nu! Jeg er begyndt at træne og starter med at spille turneringer igen fra næste sæsonstart, hvor jeg forventer at være 100% klar.
Jeg glæder mig rigtig meget til sæson 2015/16, hvor jeg skal spille damedouble med Amanda Hartmann”, siger hun. Caroline Sigsgaard er også tilbage på skolebænken, hvor hun har brugt en del energi på at indhente det forsømte i undervisningen, selv om hun ikke følte, hun var langt bagud. Hun afslører, at det faktisk var lidt underligt at vende tilbage til skolen og vennerne, men at hun nu er helt med igen, både fagligt og socialt.
Modet til at stå frem
”Vi oplever tit, at elitesportsudøvere går meget stille med skader, sygdom og andre forhindringer i karrieren. Hvorfor har du valgt at stå frem med din historie?” spørger vi den blot 15-årige Caroline. Hun forklarer, at mange ikke ved, hvorfor hun var væk, men nu kan alle læse, hvad der er sket, hvor hun var henne, og at hun har det fint. Hun har bestemt heller ikke noget imod at fortælle mere, hvis nogen spørger ind til situationen.
En rigtig fighter
Carolines træner på Girls in Sport, cheftræner, Debbie Lynch, udnævner uden tøven Caroline Sigsgaard til ”Årets Fighter”. “Caroline er et vanvittigt stærkt menneske. En rigtig fighter! Man kan byde hende nok så meget uheld og modstand, men hun rejser sig igen hver gang. Jeg er meget stolt af at kende Caroline. Hun er et forbillede og en kæmpe inspiration, uanset om man dyrker sport eller ej! Den mentale styrke, som Caroline er i besiddelse af, er en gave for enhver elitesportsudøver”, mener Debbie Lynch.
Fremtiden
Sidst vi mødte Caroline Sigsgaard, var målet at komme tilbage på landsholdet, og drømmen at blive udtaget til OL i damesingle. ”Caroline, hvad er dine sportslige mål og drømme nu?”, vil vi gerne høre. “Lige nu glæder jeg mig over at være stærkt på vej tilbage efter at have været ude så længe. Jeg tror på, jeg har en rigtig god sæson i vente. De nye mål bliver først sat, når jeg er helt oppe på fuld styrke igen. Og Mai, du bliver den første, der får det at vide”, smiler en optimistisk Caroline med masser af mod på fremtiden. Det løfte skal vi nok holde hende op på!
Men allerførst ser Caroline frem til en dejlig sommer. “Jeg skal til Frankrig med en veninde, og det bliver bare rigtig hyggeligt!”, slutter Caroline Sigsgaard.
Af Mai Surrow for Girls in Sport