2-3 dage med regn, blæst og mørke og april måneds solskin er næsten allerede glemt.
Normalt er det nuværende vejr en perfekt anledning til at gå ind i hallen og lege, konkurrere, slide, svede, snakke, grine, bade sammen og cykle hjem med en fantastisk træthedsfølelse i kroppen og ro på første sal.
Åh. Jeg savner den følelse.
Savner “mætheden” bagefter. Den gode sult. Tørsten. At have været sammen med gode mennesker. Ja selv bunken af vasketøj, de sure sko og kramperne i lægmusklerne.
Onsdag aften den 11. marts var sidste gang. Foreløbig. Sidste gang med et par timers træning og en cykeltur hjem gennem skoven med tasken på ryggen.
I min klub har vi nu løbet sammen i to uger. I denne uge tre præ-pubertære, to teenager og tre forældre. Naturligvis holdt afstand, både før, under og efter.
Hver gang har jeg haft min orange ketcherbag med på ryggen. Bare for at mærke den igen.
Vi fortsætter med at løbe, både for motionens skyld, men mindst lige så meget for at mødes igen, se hinanden i øjnene og grine sammen.
Vi ❤️ badminton!