French Open går ind i sin afgørende fase når kvartfinalerne spilles senere idag. Undervejs har der været flere flotte danske resultater, og derfor er der også en dansker med i herresingle når der spilles kvartfinaler idag.
Det er Anders Antonsen som på flotteste vis slog ingen ringere end Chen Long i går. Tre sæt skulle den unge dansker bruge, og dermed skal han idag møde Ng Ka Long Angus.
Læs også: French Open: Antonsen slår olympisk mester
Christinna Pedersen og Mathias Christiansen er også videre, og de møder det thailandske par Dechapol Puavaranukroh og Puttita Supajirakul. Parret vandt noget overraskende over Debby Susanto og Praveen Jordan igår, og det kan derfor godt blive en svær kamp for det danske par.
På TV-banen er der så det sidste danske islæt til French Open, hvor Mathias Boe og Carsten Mogensen møder Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty. De to par har mødt hinanden en gang før, og her var det danskerne der i tre sæt sejrede.
Dagens danskerkampe (i ca. tider):
19.00 – Herresingle: Anders Antonsen mod Ng Ka Long Angus
20.00 – Mixeddouble: Christinna Pedersen og Mathias Christiansen mod Dechapol Puavaranukroh og Puttita Supajirakul
20.00 – Herredouble: Mathias Boe og Carsten Mogensen mod Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty