Sara Thygesen og Niclas Nøhr.

De danske mixeddoubler hentede flotte sejre i kvalifikationen i Hong Kong

De danske mixeddoubler er videre til hovedturneringen ved Hong Kong Open.

Sara Thygesen og Niclas Nøhr fik revanche fra sidste uges China Open, hvor de ikke klarede sig gennem kvalifikationen. I dag var de nemlig rimeligt suveræne i kvalifikationen.

I deres første kamp stod de over for et par fra Hong Kong. Det blev et ret tæt opgør, som danskerne vandt med cifrene 21-16, 16-21 og 21-15. I dagens andet opgør mod det japanske par Yuki Kaneko og Koharu Yonemoto var det også en lige affære i første sæt, som endte 21-19 i dansk favør. Andet sæt var også meget tæt frem til en dansk føring på 15-12. Her tog de nemlig resten af pointene i træk og sikrede sig en klar sejr.

Anders Skaarup og Line Kjærsfeldt klarede sig derimod gennem kvalifikationen til China Open i sidste uge og skulle forsøge at leve op til dette.

I deres første kamp mod et japansk par var der ikke den store slinger i valsen, da første og tredje sæt endte med de sikre cifre 21-15. Deres anden kamp var mod Rusydina Riodingin og Mohamad Latif, som er nummer 78 i verden. Danskerne er selv nummer 76, hvorfor der var lagt op til et tæt opgør. De vandt dog også denne i komfortabel stil, da kampen endte med to gange 21-15 til danskerne.

Senere skal Niclas Nøhr også i aktion i herredouble i kvalifikationen, her sammen med Kasper Antonsen.

Resultater fra Hong Kong Open

Læs også

Malaysia Masters: Kan Christinna Pedersen gentage 2015?

Topspillernes første turnering i 2018 bliver Perodua Malaysia Masters. Danmark har tre mixeddoubler i aktion …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.