BadmintonBladet flest nyheder om badminton
I morgen starter den danske holdturnering for alvor. Badmintonligaen har allerede spillet to runder, men i denne weekend er det så de øvriges tur.
ANNUS HORRIBILIS
Jeg havde personligt hverken troet på TUC20 eller holdturneringens gennemførelse. Men indtil videre ser begge begivenheder ud til at blive gennemført (eller påbegyndt!).
CV19
Virussen blusser op her og der, og er langtfra bekæmpet. Begrebet “normalitetsillusionen” er skabt.
En indendørs sport som vores, med stillestående/ikke ventileret luft, nærhed gennem længere tid, udråb og kraftig ind- og udånding er ideelle betingelser for en dråbebåren virus.
Jeg håber inderligt, at det alligevel vil lykkes at få spillet, de for alle klubber vigtige holdkampe – selve kernen og sjælen i enhver klub, og jeg ber til de højere magter, trods min ateisme, at vores sportsudøvelse ikke vil føje flere positive tilfælde til de allerede konstanterede rundt om i dronningeriget. Det ville ikke være heldigt for badmintons omdømme.
DE STORE VS DE SMÅ
I 2019-2020 var 82 klubber repræsenteret i den danske holdturnering (DH), fra Badmintonliga til og med Danmarksserien. 53 klubber med ét hold og 29 klubber med to eller flere.
For få år siden var det samlede tal 110 klubber.
•Større klubber i de større byer, med flere hold.
•Færre klubber i randområderne og heraf flere uden hold i DH.
Udviklingen indenfor badminton ser altså ud til at vise en øget centralisering og en uddøen.
Er det en udvikling, vi, badmintonfolket bifalder?
Jeg gør ikke. Jeg mener ikke, det er godt for udbredelsen af badminton, for kendskabet, for bredden, og for at spotte og pleje de uhyre få, måske én ud af 1.000, der når op i eller nær toppen.
For mange eliteudøvere er startet i en lille klub. Eksemplerne er utallige.
Nogle store spillere fra små (og mellemstore) klubber:
Jan Ø Jørgensen – Svenstrup
Mads Conrad – Vejen
Kamilla Rytter Juhl – Skagen
Jesper Toftlund – Bording
Mathias Christiansen – Allinge-Sandvig
Kirsten Meier – Søllerød-Nærum
Morten Frost – Nykøbing Sjælland
Jens Peter Nierhoff – Kolding
Ib Frederiksen – Resen
Poul-Erik Høyer – Helsinge
Claus Thomsen – Esbjerg
Lene Køppen – Valby
Jens Eriksen – Ballerup
Lars Paaske – Ølstykke
Grethe Mogensen – Resen
Niels Skeby – Fanø
Svend Pri – Amager
Gitte og Jan Paulsen – Viborg
Erik Kolmos – Tønder ?
Poul-Erik Høyer – Helsinge
Inge Borgstrøm – Kalundborg
Kenneth Jonassen – Herning
Lars Uhre – Egtved
Birgitte Hindse – Nr Broby
Michael Kjeldsen – Skovlunde
Line Damkjær Kruse – Viby J
Niels og Torben Christensen – Thisted
Rikke og Lotte Olsen – Karlslunde
Peter Rasmussen – Kettinge(Lolland)
Nettie Nielsen – Tølløse
Jon Holst-Christensen – Ringsted
Lars Petersen – Maribo
Christinna Pedersen – Gug
Jens Meibom – Lillerød
Tanja Berg – Ølstykke
FREMTIDEN
Er den lys eller mørk? Kommer nok an på, hvem der spørges.
Hvad vil Badminton Danmark? Hvad vil de gøre ved denne af mig påståede, splittede udvikling? Sætte ind mod storklubberne og deres mange hold? Hjælpe randområderne med trænere og økonomi?
Jeg skrev om det i 2015. Sikkert også i 2016, 2017, 2018 og 2019. Og gør det nu igen.
Her på Badmintonbladet spurgte jeg de to formandskandidater for nylig om deres holdning, og hvad de evt ville gøre helt konkret.
Vil de se på og lade udviklingen fortsætte? Vil de indføre begrænsninger? Vil de lade nogle af de midler, kr 10.000 som fx min klub Vordingborg Badminton Klub betaler for at deltage med et Danmarksseriehold, flyde tilbage? For jeg har lidt svært ved at se, hvad min klub egentligt får ud af at betale 10.000 kr.
Sportsstjerner og eliteudøvere medfører ikke pr automatik flere udøvere i klubberne. Ej heller store sportsbegivenheder. Fodbold har mistet ca 12.000 unge fodboldspillere trods det faktum, at fodbold vises på utallige kanaler og har enorme midler.
Vi ses den 12. september i Kolding. Jeg er spændt på om der bliver tid til spørgsmål og svar forud for valget, og om mit spørgsmål får et konkret svar.
Per Damkjær Juhl
