Sophia Grundtvig ser frem mod den nye sæson: Jeg kan bidrage med en meget seriøs tilgang til træningen

Loading

Sophia Grundtvig skiftede i slutningen af sidste sæson fra Vendsyssel til Lillerød, og her er den unge dansker begyndt at træne målrettet frem mod den kommende sæson. Grundtvig mener, at hun kan bidrage med en seriøs, men sjov tilgang til træningen

Den dobbelte vinder af U 17 6 Nations Sophia Grundtvig er klar til at tørne ud for Lillerød fra september af, og her er der lagt en målrettet plan for hende.

– Jeg har lige lavet en sæsonplan med Tine Baun, og jeg har en masse træninger, hvor jeg både skal have benarbejds- og konditionstræning. Derudover har vi også haltræning med en masse teknisk træning. Jeg skal i løbet af august måned lave en masse konditions- og styrketræning, så jeg arbejder egentlig bare derudaf, så jeg er så klar som muligt til den nye sæson, siger Sophia Grundtvig til BadmintonBladet.

Holder intensiteten i træningerne
Den meget konkrete plan er noget, som passer den 16-årige dansker godt, da hun er meget målrettet og seriøs omkring sin egen træning.

– Jeg kan bidrage med en meget seriøs tilgang til træningen, samtidigt med at jeg kan have det lidt sjovt alligevel. Jeg kæmper meget for det, og jeg bliver ved med at holde intensiteten i træningerne uanset hvad, siger Sophia Grundtvig.

Sophia Grundtvig mener, at Lillerød passer godt for hende, da klubben kan hjælpe danskeren med at udleve sin drøm om at kunne leve af badminton.

– Jeg snakkede en del med Tine Baun, inden at jeg valgte at skifte til Lillerød. Hele træningsmiljøet og stemningen i Lillerød passer mig rigtig godt, og jeg kunne godt se mig selv i det. Derudover passede det godt med, at jeg i sommers gik ud af 9. klasse og skal begynde på Falkonergårdens Gymnasium efter sommerferien, slutter Sophia Grundtvig af med.

Du kan læse meget mere om Sophia Grundtvig i det næste nummer af BadmintonBladet, der udkommer til september.

Læs også

Sophia Grundtvig ved U17 EM: Hurtige bolde gjorde mig meget nervøs

Sophia Grundtvig spillede i går nogle flotte kampe ved U17 EM og er nu kvartfinaleklar. …

4 Kommentarer

  1. Spændende Sophia 💪 Held og Lykke 🌸 Glæder os til at følge dig 🏸

  2. Du er så sej Sophia Grundtvig 💪Men kommer til at savne dig

  3. 💪💪💪

  4. ❤️Sophia❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.