Kom og vær med til at fejre de danske VM-medaljetagere

Verdensmesterskaberne i badminton i Glasgow er slut, men det blev heldigvis til hele to danske medaljer, og det skal fejres. I dag vender de danske medaljetagere hjem, og de vil blive hyldet både i Københavns Lufthavn og på Københavns Rådhus – alle fans er velkomne begge steder.

Der er uden tvivl stor grund til at råbe hurra og drikke champagne, når Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl, Viktor Axelsen og Badminton Danmarks sportslige stab i morgen sætter benene på dansk jord igen. Viktor Axelsen vandt som de fleste ved en fantastisk flot guldmedalje, og damedoublen med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt ligeledes en flot bronzemedalje.

Det skal vi fejre i dag den 28. august klokken 15.40, når de lander i Københavns Lufthavn, Kastrup. Alle er meget velkomne til at deltage og ønske de danske spillere tillykke.

Efterfølgende er overborgmester Frank Jensen vært for en reception på Københavns Rådhus, hvor Viktor Axelsens guldmedalje vil blive fejret. Dette sker omkring klokken 17.30, hvor der er mulighed for at ønske Viktor Axelsen tillykke uden for rådhuset.

Kilde: Badminton Danmark

Læs også

Stor dansk søndag i Malaysia: Fuld titelhøst på finaledagen

Den danske verdensmester Viktor Axelsen og damedoublen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sikrede søndag …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.