EJC15: De danske talenter giver den gas

Loading

Fredag blev der spillet semifinaler ved de individuelle Junior Europamesterskaber i Polen. Danmark var repræsenteret i alle rækker.

I mixeddouble spillede Frederik Søgaard Mortensen/Sara Lundgaard mod de førsteseedede englændere Ben Lane/Jessica Pugh. Danskerne havde vundet deres hidtil eneste opgør, som fandt sted ved Danish Junior Cup sidste år. Mortensen/Lundgaard spillede et rigtig godt 1. sæt, som rykkede fra englændere i midten af sættet. 1. sæt blev vundet med 21-16 af danskerne. I 2. sæt vendte tingene på hovedet, hvor englænderne var i føresædet. De kom foran 18-11, men så gik der gummiarm i den. Det udnyttede danskerne med et flot comeback og en sætsejr på 23-21. Mortensen/Lundgaard møder i morgendagens finale de andenseedede tyskere Max Weisskirchen/Eva Janssens.

Flyvende Antonsen
Anders Antonsen stod overfor den andenseedede franskmand Toma Junior Popov i semifinalen i herresinglerækken. Antonsen havde vundet deres hidtil eneste opgør, men der var en svær stadig opgave i vente for danskeren. Antonsen gjorde det dog fremragende og smadrende sin modstander med 21-13 og 21-9. Førsteseedede Max Weisskirchen venter i finalen i morgen.

Andenseedede Mia Blichfeldt gjorde også kort proces i sin semifinale mod Luise Heim fra Tyskland, og afgjorde kampen i to sikre sæt. Hun møder i finalen landsmandinden Julie Dawall Jakobsen som vandt over en tyrkisk modstander i sin semifinale.

Eneste ridse i lakken
I herredouble var der et dansk par med i hver af de to semifinaler. Andenseedede Alexander Bond/Joel Eipe stod overfor skotske Alexander Dunn/Adam Hall. Denne kamp blev en tæt affære, men danskerne var bedst til sidst. Bond/Eipe vandt semifinaleopgøret i tre sæt. De møder førsteseeede Ben Lane/Sean Vendy fra England, som vandt snært i tre sæt over danske Frederik Søgaard Mortensen/Mathias Bay-Smidt.

Damedoublen Julie Dawall Jakobsen/Ditte Søby Hansen bookede også en plads i finalen ved at besejre et tysk par i to sæt.

Resultater fra EJC15

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Anders Nielsen om Danish Junior Cup: Dette fantastiske koncept skal føres videre for enhver pris

Danish Junior Cup skulle have været holdt i marts 2019, men bliver nu afholdt i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.