Forgæves dansk indsats i Malaysia

De danske deltagere i Malaysia Open måtte se sig slået i semifinalerne efter tætte tre sæts kampe.

Mathias Boe og Carsten Mogensen havde et opgør mod Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan fra Indonesien. Første sæt startede tæt, men ved 5-5 fik indoneserne en god stime, og så kunne de gå til ophold med en føring på 11-6. Den føring gav indoneserne marginalerne i resten af sættet som sluttede 21-16. Andet sæt startede også tæt, men ved 11-11 var det Boe og Mogensens tur til at tage nogle gode bolde, og få en føring der kunne holde hjem, 21-18 sluttede sættet. Tredje sæt var også tæt, men ved 12-12 fik indoneserne hentet fire gode point. Boe og Mogensen kom ikke igen fra det og sættet sluttede med 21-16 til indoneserne.

Lin Dan havde marginalerne
Jan Ø. Jørgensen havde en spændende kamp mod den tidligere verdensetter Lin Dan. Her startede Jan med at hente først sæt komfortabelt 21-14. I andet sæt var Lin Dan langt bedre med, og det kastede også et sæt af sig med cifrene 21-19. I tredje sæt var Jan foran i store dele af sættet men mod slutningen satte Lin Dan turboen på, og fra at den stod 15-11 til Jan, stod den lige pludselig 18-15 til Lin Dan. Herfra kunne kineseren hente de sidste point der sendte ham i finalen.

Resultaterne fra Malaysia Open

Læs også

To nederlag til det danske UVM-hold på andendagen

Det danske landshold til UVM spillede i dag mod Kina og Taiwan, og det blev …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.